Behovet for en bedre debatkultur er steget markant i takt med de udfordringer vi, som samfund, står overfor netop nu. Debatkulturen er blevet fanget af tidens og kommunikationsteknologiens hastige udvikling, og det lider debatkulturen stærkt over i dag. Men samtidig ser vi også nye muligheder for at styrke debatkulturen ved netop at indoptage tidens og kommunikationsteknologiens potentialer. Det handler denne uges artikel om.

Hvor står vi?

I sidste uge skrev vi om, hvordan vi i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger måske ser et vendepunkt for det danske demokrati. Det gjorde vi på baggrund af DØS-debatten den 24. november, og vi pegede på en række muligheder for at forny den danske demokratiske styreform set ud fra et lidt overordnet folkestyre- og folketingsperspektiv.Vendepunktet henimod en bred regeringsdannelse og fornyelsen af den danske demokratiske styreform understreger behovet for en fornyet debatkultur som omfavner den verden vi ser, hører og mærker omkring os.

De fleste af os har måske allerede i glimt oplevet, set og hørt effekten af en rigtig god debatkultur, hvor deltagerne i debatten gensidigt bliver hørt og føler sig lyttet til, inspirerer andre og lader sig inspirere af andre. Gør andre klogere og bliver selv klogere undervejs i debatten, får be- eller afkræftet egne fordomme, ser og mærker nye perspektiver folde sig ud, og ikke mindst oplever at få mulighed for at få indflydelse på resultatet.

Hvordan kommer vi væk fra den kedelige, destruktive og ofte ubehagelige debatform, som præger mediebilledet i dag? Hvordan kommer vi tættere på en god debatkultur, som vi ønsker, og som er forudsætningen for og nøglen til holdbare og langtrækkende løsninger til de udfordringer, som vi længe har stået overfor, som vi har potentialerne til at løse, men endnu ikke taget os sammen til at få styr på?

En god debatkultur

I en god debatkultur tør alle borgere tage ordet, også i større forsamlinger. Her har borgerne opbygget en demokratisk selvtillid, som de spreder til andre borgere gennem aktiv lytning og lydhørhed. Her lader de sig gensidigt inspirere af andre, og de inspirerer dem, deler ud af deres viden til gavn for andre og helheden, prøver uenighedsgrænserne af med hinanden, finder kvalitetskompromisser og tager det bedste med fra alle vedargumenterede overbevisninger.

I den gode debatkultur har man ret og pligt til at blive klogere. Her taler man ikke om løftebrud, men forstår, at verden forandrer sig konstant – ofte fuldstændigt uforudseeligt. Så det er en god ting at kunne blive klogere på baggrund af ny viden, gode argumenter og nye kontekster. Disse holdningsskift bør naturligvis være fuldt gennemsigtige og ikke skjules ud fra en fejlagtig opfattelse af, at holdningsskift skal der dækkes over. Tværtimod, holdningsskift skal kommunikeres klart og ærligt ud med den nødvendige argumentation.

I den gode debatkultur har man flyttet vreden fra tasterne på skærmen over til dialogen ansigt til ansigt i det offentlige rum, gerne fysisk og suppleret med en virtuel mulighed for at deltage, så alle kan være med i debatten. Der er OK at være uenige og efter debatten fortsat at forblive uenige, for det er i brydningen af uenigheder, der ofte skabes de forandringer, der giver de bedste løsninger. Men den gode debatkultur kræver, at man lytter til og respekterer hinandens synspunkter. Den gode, humørfyldte og respektfulde debattone er forudsætningen for en god debatkultur.

I den gode debatkultur tager man sig tiden til grundige og dybdeborende debatter, hvor der gennemtænkes og debatteres kloge og bæredygtige løsninger. Debatter der er præget af kvalificerende samtaler mellem eksperter, politikere og borgere over udvalgte og relevante temaer.

I den gode debatkultur forstår pressen og medierne sin helt nye og centrale rolle som hovedkatalysator for udviklingen af den gode demokratiske debatkultur, som grundlag for samfundsudviklingen. Borgernes meningsdannelse er i høj grad præget af mediernes håndtering af den magt de, som 4. statsmagt, ofte er i besiddelse af. Derfor bør pressen og medierne – i det omfang de ikke selv er i stand til det – måske støttes af et ”Pressens Etiske Råd”, der på tilsvarende vis som ombudsmanden, det etiske råd og rigsrevisorerne på deres områder, kan gå ind og indholdsevaluere og fuldstændigt faktatjekke, samt yde støtte til medieramte borgere.  

Hvordan gør vi det?

I debatforummet om Det Ønskede Samfund søger vi at skabe Det Demokratiske Fitnesscenter, der skal til for at fremme og udvikle den gode debatkultur. Vi træner og udvikler vores demokratiske debatmuskler, ud fra vores tanker om, hvordan vi ønsker den gode debatkultur bør udvikle sig. Det har vi gennem tiden skrevet flere artikler om, som du kan finde på http://avisen.nu/dos/ og vores hjemmeside. Her vil vi nøjes med at skrive lidt om, hvad vi har i tankerne i løbet af 2023 og som vi drøfter videre under vores næste debat d. 15. december 2022, kl. 19.

Vi vil drøfte muligheden for at supplere vores ugentlige artikler og vores debatter, som hidtil over udvalgte emner, med opfølgende Tv-interviews med udvalgte politikere ud fra det koncept, som vi afprøvede i slutningen af valgkampen. Tv-interviews af varierende længde og form.

Vi vil derfor gerne for alvor sætte gang i debatten og dialogen mellem artikler, debatter og interviews med at oprette en form for blogforum ”Det Demokratiske Fitnesscenter”, hvor vi gennem dialog dyrker vores demokratiske muskler og derigennem styrker den demokratiske selvtillid og debatkultur.

Næste debat

Årets sidste debat foregår torsdag den 15. december 2022, kl. 19-21, hvor vi sætter fokus på debatten i 2023. KOM OG VÆR MED 