Det nye hold værnepligtige skulle være startet d. 1. februar på Ryes Kaserne, men pga. Covid-19 situationen blev det besluttet, at udskyde det i en måned. De værnepligtige skal derfor igennem et mere intenst forløb, som varer frem til d. 28. maj.

Solen skinnede fra en skyfri himmel. Foråret blev officielt skudt igang i dag med en forårsmåned, men det var ikke den eneste ting, der startede. Også de værnepligtige mødte ind til et nyt eventyr, som startede på parkeringspladsen ved hovedvagten. De omkring 100 værnepligtige skulle igennem en kviktest før de måtte komme videre ind på Ryes Kasernes grund, hvor de på forhånd var blevet opdelt i tre delinger. Det er der intet unormalt i, men i forhold til normalt var de inddelt i små sociale grupper pga. Covid-19.

Før de nye værnepligtige måtte kom ind på Ryes Kaserne skulle de igennem en kviktest. (Foto: AVISEN)

De værnepligtige skulle møde ind klokken 10:00, og som tiden gik blev de testet og kunne gå hen til forskellige “stationer” og blive noteret og blive fordelt i grupperne, som man knyttes særligt tæt til. Blandt andet var der samling udenfor gymnastiksalen, og når alle personer til de grupper var på plads skulle turen gå ind i gymnastiksalen til information.

“Hænderne op af lommen” lød det blandt andet, mens der blev ventet på den solrige, men lidt kolde forårsdag. (Foto: AVISEN)

Førstedagen bestod blandt andet i at få udleveret tøj og andre praktiske ting, og den første rigtige dag som værnepligtig påbegyndes derfor først tirsdag, hvor de kan se frem til at skulle starte på det meget intense forløb, der er kortet ned. Det er ikke en beslutning, som Ryes Kaserne har taget, men noget der er bestemt fra regeringens side i forhold alle værnepligtige i Danmark.

– Det er en meget trist situation. Vi ved, at mange værnepligtige har glædet sig til at starte i Forsvaret, og at mange har ventet længe på at komme ind. Det er derfor ikke en beslutning vi træffer med lethed. Men den nuværende situation kræver, at vi udviser den størst mulige forsigtighed. Vi er kede af, at udmeldingen til de kommende værnepligtige kommer så sent. Det skyldes alene, at vi har forsøgt at vende hver eneste sten for at finde en måde hvorpå alle eller enkelte grupper ville kunne komme ind og aftjene deres værnepligt som planlagt. Det er på baggrund af disse grundige overvejelser, at vi ser os nødsaget til at udskyde indkaldelserne, udtalte forsvarschef, general Flemming Lentfer, da værnepligten blev udskudt.

Tre værnepligtige ventede på resten af deres gruppe ude foran gymnastiksalen. (Foto: AVISEN)

Basisuddannelsen i Hæren er den, som de værnepligtige kommer igennem i Fredericia, får man en basisudddannelse som soldat og lærer færdigheder som brandbekæmpelse og førstehjælp. Derudover bliver man styrket både fysisk og mentalt, og lærer at arbejde under pres i tæt samarbejde med andre. Det gør, at man bliver klogere på andre mennesker og på ens egen styrke og grænser.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer