Bestyrelsen for Luchts Legat har som hovedopgave én gang årligt at tildele en hæderspris til en person, som har ydet en særlig indsats inden for deres virksomhedsområde eller i fritidslivet. I år er valget faldet på Klaus Hougaard, der blev indstillet på baggrund af sit engagement i Taulov Motion, men også pga. arbejdet med Skærbæk Havnefest og Skærbæk Revyen.
Til stede ved overrækkelsen af legatet på 30.000 kroner var formand Carsten Hove, Lisbeth Bagunck og Anette Hyre-Jensen fra Fredericia Byråd, hvor sidstnævnte holdt en tale.
– Det er skønt at være med til at hylde et menneske, der gør noget helt særligt i vores kommune. Luchts Legat er et vigtigt skulderklap, og er en fantastisk måde at sætte fokus på lokalområder og ildsjæle, som gør det godt. I dag skal vi fejre en ildsjæl, som yder og har ydet en særlig indsats, indledte Anette Hyre-Jensen og løftede sløret for, at det drejede sig om Klaus Hougaard.
I indstillingen står der blandt andet, at Klaus kan finde på at sige: “Kan du kun lunte 100 meter, så starter vi med at lunte 100 meter,” står der. “Klaus er utrættelig. Han har altid nye initiativer på bedding og ofte er det kun fantasien, der sætter grænser. Han er en guds benådet formidler.”
Det var også ting, som Anette Hyre påpegede i hendes tale.
– Du lægger et kæmpe arbejde i at få nye medlemmer til at få glæde ved at bevæge sig på alle niveauer. Det betyder intet om man kun kan lunte 100 meter, så er det bare det man starter med, fortalte Hyre.
Hovedpersonen selv, Klaus Hougaard fra Skærbæk, talte vi med efter overrækkelsen og spurgte, hvorfor han har været frivillig i så mange år.
– Fordi jeg ikke kan lade være. Det har været en fornøjelse, ellers fortsatte jeg ikke, siger han.
Hvad er der sket i de år, hvor de har været frivillig?
– Der er sket mange ting. Eksempelvis er vi i Taulov Motion gået fra én træning i ugen til at være oppe på forskellige afdelinger, og hvis man deltager i det hele, så har man kun fri én dag i ugen, siger Klaus.
Det seneste halvandet års tid har været specielt med coronapandemien, og det har også haft en indvirkning på Klaus.
– Under første nedlukning gik jeg i stå. Der var alle muligheder for at dyrke noget, men motivationen var der ikke. Jeg gider ikke de virtuelle løb, hvor man får medalje for at løbe en tur selv. Anden gang lavede vi en Facebookgruppe i foreningen. Vi skrev ned hver gang vi løb, og så havde vi vedtaget en grænse for, at hvis vi løb en bestemt længde fik vi kage, øl og vand, samt bespisning. Det klarede vi i alle otte uger, siger Klaus.
I en længere periode har Klaus gået og holdt for sig selv, at han ville modtage Luchts Legatet.
– Jeg fik det at vide, da Lisbeth kom. Hun spurgte om hun måtte komme en lørdag sidst i februar. Jeg anede ikke det var det der skulle ske, og det var samme dag som barnebarnet kom første gang efter nedlukningen, og jeg lige havde havde løbet et Mount Everest-projekt, så det var mange ting på én dag, siger Klaus.
