To drenge på henholdsvis 14 og 13 år kørte lørdag uden togbillet, og da de blev konfronteret med det af togkonduktøren holdt de sig ikke i ro.

Vagtchef Hans Hoffensetz stod for dagens første pressebriefing, og den første sag drejede sig om to drenge, der ikke havde en togbillet.

– To drenge på 14 og 13 år havde ikke købt billet til toget. Da togkonduktøren ville udskrive afgiften til dem kastede de rundt med genstande og sagde ukvemsord til togkonduktøren. Der vil blive taget hånd mod dem, da de ikke kan straffes pga. deres alder. Toget standsede i Fredericia, og ventede på, at politiet kom frem, og det kørte efterfølgende videre mod København som planlagt, siger Hans Hoffensetz og oplyser, at drengen på 14 år er fra Vejle og drengen på 13 år er fra Odense.

På Pederholms Allé i Vejle var der lørdag klokken 18:10 et indbrud.

– Man er kommet ind via et køkkenvindue, og man er kommet ud via hoved- eller terrassedøren, da de stod åben. Der er ikke fuldt overblik over, hvad der er stjålet, men der er som minimum stjålet smykker, siger Hoffensetz og fortsætter:

– På Finlandsvej i Vejle ved mulitibanen blev der lørdag sat ild til en skraldespand. Da vi kom til stedet kunne vi se, at en enkelt skraldespand var forsøgt afbrændt, da der var hældt noget i den og sat ild til den, men branden gik ud af sig selv. To unge var tidligere blevet set rode med skraldespanden, og den ene var iført gråt tøj, siger Hans Hoffensetz.

På Sandnæsvej i Vejle har der været forsøg på indbrud.

– Man har forsøgt at komme ind via et kældervindue. Man har ødelagt glasset ved håndtaget, og åbnet vinduet, men man er ikke kommet ind, siger Hoffensetz.

I Kolding standsede politiet søndag klokken 01:00 en knallert.

– Det skete på Munkegade, hvor en 40-årig mand fra Lunderskov blev sigtet for at køre spirituskørsel, siger Hans Hoffensetz.

I Fredericia, Vejle og Kolding har der i alt været anmeldt syv episoder med musik til ulempe, men ingen af sagerne har givet anledning til sigtelser. De er sket på følgende steder:

  • Parallelvej i Vejle klokken 20:30
  • Kløvervej i Kolding klokken 22:15
  • Frejasvej i Fredericia klokken 22:48
  • Vonsild Skole i Kolding klokken 22:55
  • Spinderigade i Vejle klokken 23:15
  • Grejsdalsvej i Vejle klokken 00:36
  • Ullerupdalvej i Fredericia klokken 02:36

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer