Ligakampen mellem Fredericia Håndboldklub og TTH Holstebro er blevet udsat til klokken 19:30 som følge af et uheld på motorvejen ved Vejlefjordbroen.

Opgøret skulle være fløjtet i gang klokken 19:00, men det bliver ikke tilfældet. Grundet massiv kødannelse pga. et et tidligere uheld på motorvejen er TTH Holstebro-spillerne blevet forsinket på deres vej til Fredericia.

FHK-direktør Thomas Renneberg Larsen oplyser til AVISEN, at opgøret derfor er udsat med en halv time.