Endnu en uge i dansk politik lakker mod enden – og sikke en uge. To ministre har været i samråd for at svare på spørgsmål om den omdiskuterede sag med børnene i Syrien. Den seneste uge var også ugen, hvor den langsigtede plan for Danmarks genåbning blev til en noget mere kortsigtet plan.

Det har været en begivenhedsrig uge i dansk politik. To ministre har været i samråd for at redegøre for hvorvidt de har kendt til oplysninger fra Forsvaret Efterretningstjeneste, der har ændret regeringens holdning til hvorvidt børnene i Syrien skal hentes hjem. Begge forklarede de, at de på intet tidspunkt har været bekendt med oplysningerne før Ekstra Bladet kunne fortælle om den ændrede situation i Syrien.

I de sene nattetimer kunne ti partiledere træde frem på fjernsyn og fortælle, at de havde landet en aftale om en markant hurtigere genåbning af det danske samfund end først planlagt. Restauranter kan åbne for indendørs servering – ligesom barer og cafeer kan gøre det samme. Man skal blot vise et Coronapas og have en reservation.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer