Det er ingen hemmelighed, at det har været en hård tid for kulturlivet under corona-tiden, og derfor var der ekstra glæde at spore hos Teater Malstrøm, da de fredag d. 10 september kunne præsentere deres repertoire i form af fire forestillinger.

Den første del af præsentationen blev brugt på at mindes afdøde instruktør, Michael Hansen, der gik bort i starten af året. Her blev det understreget fra den nye kunstneriske leder, Maria Cordtz, hvilken stor indflydelse, Michael Hansen havde på Teater Malstrøm, og hvordan den kreative og kunstneriske arv skal drives videre.

I første forestilling bliver det franske udforsket, når Teater Malstrøm og instruktør, Nanne Siff Rasmussen til foråret 2022, præsenterer ’’Piaf’’. Ifølge instruktøren kommer publikummet igennem hele følelsesregisteret til denne forestilling, da man vil forsøge at få publikummet til at grine, græde og fundere over nogle ting, der kræver, at man mærker efter i maven, om man har prøvet det før.

Hun glæder sig helt vildt til at arbejde med stykket, og hun lægger ikke skjul på, at teatret kommer til at være skørt, hvilket kan komme til udtryk ved, at de bruger hele rummet til teaterstykket.

– Det bliver vildt og spændende. Det bliver teater på en helt anden måde, så jeg kan kun sige, at man skal glæde sig til foråret, siger Nanne Siff Rasmussen.

instruktør Nanna Siff Rasmussen

Skuespiller, Pia Holst Jeberg, kommer til at indgå i forestillingen, hvor hun skal spille Edith Piaf, og det er en opgave, som hun er klar til at løse:

– Jeg elsker det franske, den måde de lever på og væremåde. Jeg elsker også at være i Frankrig, siger hun og uddyber:

– Der er noget at leve op til, så det bliver en kæmpe udfordring. Det er en kæmpe cadeu, at jeg får lov til at spille den her rolle.

Skuespiller, Pia Holst Jeberg,

Derudover kommer Teater Malstrøm til at afvikle en klimaforestilling, som er bestilt af Fredericia Kommune i forbindelse med byrådets seneste vedtagne klimaplan. Arbejdstitlen på forestillingen er ’’Madame grøn fra Hirtshals”, som skulle have været eksekveret før corona, men klimaet er stadig et væsentligt og aktuelt emne, og dermed kan man i slutningen af maj-måned i 2022 opleve sprælsk og musikalsk forestilling med mange skøre indslag, der gør det forståeligt for alle. Hvad er det egentlig CO2 er? Det kan illustreres på mange måder.

Det opføres som debatteater, hvor der efter forestillingen er en fælles debat med publikum, og instruktør, Christina Lindbæk, der i den her uge er aktuel med forestillingen ’’Dracula’’, kommer til at stå for forestillingen. Det er noget, som teaterleder, Martin Bach Sørensen, ser frem til, da den her forestilling skiller sig ud, idet forestillingen tager på en lille turné i kommunen til steder, hvor der normalt ikke opføres teater.

Det tredje koncept handler om et udføre et nteraktivt show, hvor publikum skal være med til at vælge aftenens vinder. ’’Showdown – Burlesque Dance Diva show’’ bliver en forestilling, som fremføres i oktober og september næste år, som er præget af Malstrøms kunstneriske kendetegn: masser af humor, æstetik, kant og sensualitet.

Det bliver instruktørduoen Sidsel Nygaard og Luise Lee Falslund, som i fællesskab med en del skuespillere og holdet bag dem vil forføre publikummet.

Den sidste kunstneriske udfoldelse, som Teater Malstrøm kommer til at sørge for i 2022, er ’’Peter Pan’’. Det bliver en musical, hvor musikken lægger sig op på figurerne. Det er en klassisker, som teatret kommer til at give et twist i form af deres ideer, hvilket kommer til at være et rigtigt familiestykke.

– Peter Pan er indbegrebet af alt det, vi voksne nogle gange glemmer. Vi glemmer at være børn, og det er vigtigt, at vi husker det nogle gange. Man bliver ført væk og bliver eventyrlig, og det skal vi dyrke mere, siger instruktør, Nanna Siff Rasmussen.

Teater Malstrøm har i den her uge premiere på ’’Dracula’’, mens du generelt kan følge med på deres hjemmeside og Facebook for at blive klogere på deres kommende forestillinger.

teaterleder, Martin Bach Sørensen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her