Fredericia Håndboldklub er uden Mishels Liaba resten af sæsonen, og det giver holdet svære betingelser. Til gengæld forventer holdets cheftræner Jesper Houmark, at holdet vil kunne se sig selv i spejlet efter en fighterindsats i hver eneste kamp.

Lykkens gudinde har ikke været med FHK i starten af 2021. Det hele startede godt med sejre i to træningskampe i januar, men i februar fulgte tre nederlag i tre kampe og det har gjort, at FHK nu har tre point op til KIF Kolding på ottendepladsen i HTH Ligaen. Siden den seneste kamp har der været en kamppause på to uger, og den har fredericianerne især benyttet på det forsvarsmæssige.

– Vi har forsøgt at blive endnu skarpere på vores defensiv, hvor vi skal ind og bruge enndu mere fysik og blive skarpere på at lave frikast, siger Jesper Houmark.

http://adp-as.dk

Tirsdag aften møder FHK Mors-Thy på udebane. Netop morsingboerne er et af de hold, som FHK ikke har slået siden holdet rykkede op i ligaen

– Godt spørgsmål. Jeg ved ikke, hvordan og hvorledes tingenes tilstand er. Vi er også ramt rigtig meget af skader, men vi tænker over, at det er Mors-Thy. Vi skal lave en god præsentation og have to point, og så er det underordnet hvem vi møder. Vi skal ud at levere, siger Jesper Houmark.

Mishels Liaba har været ude i alle FHK’s kampe i 2021. Hidtil har det været uvidst, hvor længe han er skadet, men nu oplyser Houmark, at nordmanden er ude resten af sæsonen.

– Så vi skal ud at tænke alternativt, konstaterer han og slutter:

– Uanset om Liaba er med eller ej, så skal vi ud at levere en stor arbejdsindsats. Vi skal kunne sige til hinanden efter kampen, at vi har slåsset og kæmpet, alt hvad vi har lært, siger Jesper Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Forud for opgøret er FHK på tiendepladsen i HTH Ligaen, hvor holdet har tre point op til KIF Kolding, der har spillet to kampe mere, og er på ottendepladsen. Mors-Thy er på 12. pladsen to point efter fredericianerne. Der er kampstart mellem de to hold klokken 20:00 i Sparekassen Thy Arena.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer