45 nyslåede MF’ere havde i dag deres allerførste dag i Folketinget. En af dem var Susanne Eilersen (DF) fra Fredericia, der nu har fået tildelt plads nr. 68.

Fredericia Avisen fik lov til at stille seks hurtige spørgsmål til den nyslåede folketingsmedlem:

Hvorfor tror du, at hver tredje fredericianer har stemt på Dansk Folkeparti ved valget?

Det skal du jo spørger dem, der har stemtes, DF om.

Man ser tit på nettet, at folk skriver, at DF er racister. Hvordan føles det som vaskeægte DF – og hvorfor tror du, at folk sammenligner jer med racister?

Jeg er ikke racist, og mit menneskesyn er hverken værre eller bedre end andre. Jeg tager mig ikke af det, da jeg godt kan være min omgang med andre mennesker bekendt.
Mener at det er, dem der kalder os racister, der ikke helt har tænkt nærmere over betydningen af ordet.

Med så flot et valg – både i Fredericia og på landsplan – tror du, at DF stormer frem til kommunalvalget i 2017, så vi får en blå borgmester i Fredericia?

Nej det tror jeg ikke, vi har altid ligget under lands resultatet ved kommunalvalgene, og det tror jeg også vi kommer til at ske,ved det kommende byrådsvalg. Vi må heller ikke glemme at det er Kristian Thulesen Dahl, der har en stor ære af det flotte valg vi fik. Og han stiller som bekendt ikke op til byrådsvalget.

Hvordan definerer du “danskheden”, som DF kæmper for at bevare?

Jeg er glad for at vi lever i et land med demokrati, ytringsfrihed,tryghed og ligestilling. Og alle de værdier er under pres. Vi har Imamer og muslimske bevægelser, der forbyder muslimer at stemme til folketingsvalget, og åbenlys foragter demokratiet, og ønske grundloven ad helvede til.
Ytringsfriheden er også under stor pres, der er mange ord som var meget almindelig da jeg var barn som vi ikke må sige mere, selv Djurs sommerlandet er kommet i “bad standing”
Der er store bydele i Danmark hvor selv politiet ikke kan færdes trygt. Og vi ser flere og flere kvinder hvor ligestilling ikke er en selvfølge. Man skal gå tildækket, man må ikke gå ud, uden et familiemedlem , man må ikke komme i kontakt med andre mænd, hverken på arbejdet eller Feks.I svømmehallen. Pigerne i folkeskolen må ikke tage med på lejrskole eller gå i aftenklub hvor der også kommer drenge. Og jeg kunne blive ved. Disse værdier kæmper jeg for at bevare, også når mine børnebørn vokser op.

Skal man frygte, at dit arbejde i byrådet i Fredericia ikke får første prioritet, nu da du er valgt ind i Folketinget?

Nej, jeg vil sørge for at mine opgaver i byrådet bliver afstemt, så de kan forenes med mit arbejde på Christiansborg. Borgmesteren og jeg er gået i dialog om mulighederne fremadrettet. Det vil være på plads senest til Oktober hvor jeg starter op i Folketinget.

Hvad glæder du dig allermest til på Borgen?

Jeg er meget spændt på, hvilke udvalg jeg kommer i, og om jeg får et ordførerskab, vi er jo mange så der er ikke ordførerposter til alle, jeg håber jeg kan komme til at arbejde med socialområdet for børn og retspolitikken