Grundlovsdag er en markering af den retssikkerhed, som er helt essentiel for et trygt og sikkert samfund, og som netop kendetegnes ved at gælde for alle uanset social status.

Kirsten Hassing Nielsen, byrådskandidat kv21, Det Konservative Folkeparti

Overført til det lokale demokrati er det retssikkerheden der gør, at der ikke sker vilkårlig forskelsbehandling, at borgere mærker tryghed og tillid, når sager behandles, og når politikere og forvaltning agerer i alle former for beslutninger. Netop tilliden til det lokale demokrati og trygheden ved, at der er en klar arbejdsdeling mellem det politiske niveau og forvaltningen er værd at fremhæve. For grundlovens fundamentale princip om magtens tredeling og dermed forebyggelse af magtmisbrug handler også om retssikkerhed.

De kedelige tendenser der har været i Fredericia, har desværre været på bekostning af retssikkerheden, og hvor netop en sammensmeltning af arbejdsdelingen har været et grundlæggende problem. Fællesnævneren for sagerne er til at få øje på; manglende åbenhed og ordentlighed og manglende respekt for både retssikkerhed og det lokale demokrati. Den politiske autopilot har været slået til alt for længe og fortsætter tilsyneladende i den rille, og det kan ikke undgå at være bekymrende. På vegne af retssikkerheden.  

Et glædeligt tiltag er den politiske beslutning om at indføre whistleblowerordningen i Fredericia. Det er længe ventet, og det har vist sig at være hårdt brug for det. Det er indiskutabelt, at whistleblowerordningen er godt for retssikkerheden, men det kræver en forståelse af, hvordan man bruger den rigtigt, så den også får retssikkerheds-effekt. Whistleblowere skal derfor tages alvorligt og behandles med omhu.

Whistleblowerordningen kan imidlertid ikke stå alene, og vi skal gøre meget mere for at understøtte retssikkerheden. Retssikkerhed skal ikke kun leveres i den konkrete behandling af en sag og efterlevelse af gældende regler, vi skal også politisk agere ud fra retssikkerheden.

Jeg ser allerhelst, at alle borgere i Fredericia mærker retssikkerhed uanset, hvilken sammenhæng man er i, eller hvilken sag man har. Som byrådskandidat for Det Konservative er det derfor min vedholdende ambition, at vi giver stor opmærksomhed til retssikkerhed på alle leder og kanter.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
21:24 - 11. juni 2021 21:24

Kirsten Hassing Nielsen giver her en meget klar beskrivelse af, hvad der er det største problem i Fredericia, nemlig demokrati og retssikkerhed uanset hvilken situation man står i, når man møde op i en forvaltning.

Jesper
Jesper
07:43 - 12. juni 2021 07:43
Svar til  Karen Møberg

Jeg tror det største problem, i Fredericia, er at de fleste bare tror at det er noget med at den tidligere borgmester havde været på ‘grisestien’.

‘jeg er jo [indsæt overbevisning] og har jo altid stemt [indsæt parti] så det gør jeg igen’ – er dét flertal vi er oppe mod. Og det problem gælder for såvidt også nationalt.

Indtil vi kunne tage de der politisk online test for ca 8-12år siden, var min kone også overbevist om at hun var både socialist og demokrat. For det var både hendes mor og morfar…

Det er sådan et spørgeskema vi burde svare på mens vi er logget ind med nemid, istedet for et kryds bag et gardin.

Og det er altså mindretallet af borgerne som nogensinde kommer til at få en tættere relation til kommunen, end vi som bare skal have nyt pas hver 10. år