På otte år er der blevet 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er færdige eller i gang med en uddannelse, fem år efter de bestod deres studentereksamen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det betyder, at gruppen af ufaglærte studenter nu udgør cirka 25.000 personer. Tendensen risikerer at skabe en ny stor gruppe af ufaglærte.
Cirka 25.000 studenter under 30 år er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Det er cirka 10.000 flere personer end i 2014 og flere end nogensinde målt før.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre, der går frem til og med 2022.
– Det er bekymrende, at rekordmange unge ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået deres studentereksamen. Opsvinget på arbejdsmarkedet har gjort det nemt for mange unge at få et ufaglært arbejde, og det kan givetvis forklare, at nogle har udskudt de videre studier. Men hvis de ender med aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil de blive en del af et ufaglært arbejdsmarked, hvor der generelt vil være lav jobsikkerhed og løn, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at kun syv ud af ti ufaglærte 30-årige studenter er i beskæftigelse, mens det gælder knap ni ud af ti studenter med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse.
Samtidig har hver tredje 30-årige ufaglærte student aldrig været i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens resten har været i gang, men er faldet fra.
– Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til at tage en videregående uddannelse. Så det er slet ikke godt, når de unge ikke kommer videre. Derfor kan der være et potentiale i styrke vejledningen for gymnasieelever, så de er bedre klædt på, til tiden efter studentereksamen, siger Emilie Agner Damm.
– Det tyder på, at der er for mange unge, der vælger at gå gymnasievejen i første omgang, hvor de måske havde passet bedre ind på en anden, mere praktisk uddannelsesretning. Dem skal vi blive bedre til at vejlede i folkeskolen, så de får et klarere billede af de uddannelsesmuligheder, de rent faktisk har, siger Emilie Agner Damm.
I maj præsenterede Reformkommissionen et forslag om en ny højere praktisk eksamen, HPX, som giver adgang til erhvervsuddannelser og HF.
– Reformkommissionens HPX er et interessant forslag, der kan være en god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den bedste vej. De har måske brug for en mere praktisk retning, hvor der samtidig er det samme sociale liv som på gymnasierne og følelsen af, at uddannelsesvalget ikke er så definitivt som 15-16-årig, siger Emilie Agner Damm.
