Redaktionen

Vi lever i en tid, hvor der er langt flere informationer, end de fleste mennesker kan nå at følge med i. Vores mål er ikke at redde demokratiet, men derimod at fortælle vores læsere og seere, hvad der sker omkring os allesammen.

Vi er ikke politiske. Vi er uafhængige af støtte, inklusiv statsstøtte. Vores indhold er gratis, og det er betalt af annoncørne.

Vi bevæger os hurtigt. Vi nedsætter ikke årelange studiegrupper, der skal fortælle os, hvordan vi præsenterer vores indhold. Derimod bruger vi vores publikum til at finde frem til den formidling, der virker.

Vi er ikke bag ved en betalingsmur. Hvis noget er relevant og vedkommende, så bringer vi det. Vi påstår ikke, at vi leverer alle informationer og nyheder. Vi leverer heller ikke bare det samme, som alle andre. Derimod arbejder vi målrettet på at sætte en dagsorden, og vi undersøger selv vores hovedhistorier. Vi leverer også de vigtigste tendenser i den daglige nyhedsstrøm.

Vores formidling er baseret på de strengeste, akademiske normer for kildekritik. Vi bringer ikke forkerte oplysninger, og vi faktatjekker vores historier. Når fejl opstår, så retter vi dem. Vi søger at undgå fejl. Vi ønsker at vores publikum har tillid til vores formidling.

Vi leder efter forklaringer, der ligger undenfor mediernes massive brug af “eksperter”. Vi har ikke sandheden, og den er også mest et religiøst spørgsmål. Derimod har vi den bedst mulige viden, på det tidspunkt hvor vi bringer den. Vi er aldrig færdige med at undersøge en historie, for det vi ved i dag, kan ændre sig imorgen.

Dækning

AVISEN når en halv million læsere. Vi er forankret i Syddanmark med et perspektiv mod resten af Danmark. Som landets førende vækstregion er byerne i Trekantområdet tæt forbundet med Odense.

Det er herfra at vi dagligt undersøger, oplyser og formidler relevante historier til vores seere.

Redaktører

5673 INDLÆG3 KOMMENTARER
93 INDLÆG3 KOMMENTARER
Videre til værktøjslinje