Ny økonomiaftale sikrer, at kommunerne kan følge med på demografien. Der er ikke råd til det løft af socialområdet, som KL har foreslået. Dog hæver regeringen servicerammen.

Regeringen og KL er enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2022. Aftalen indeholder et løft af servicerammen på 1,4 milliarder kroner, hvilket især skal dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere små børn.

– Vi er tilfredse med, at regeringen har hævet servicerammen, så vi kan følge med, når der kommer flere ældre og små børn. 2022 bliver et år, hvor vi kan følge med, men med aftalen bliver der ikke råd til velfærdsforbedringer, siger formand for KL Jacob Bundsgaard.

Bundsgaard og Damm. Foto: KL

Nødvendigt med prioritering på socialområdet

Kommunerne oplever i disse år et udgiftspres på det specialiserede socialområde, som regeringen anerkender også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige velfærdsområder i kommunerne.

Det store demografiske pres er i udpræget grad på ældreområdet, mens demografien på socialområdet er svagt aftagende. Derfor er parterne enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området indenfor rammen.

– Vi har en af verdens mest udbyggede socialsektorer. Det har vi, fordi vi ønsker en høj kvalitet på området. Vi har også ambitioner for at udvikle området og sikre den rette kvalitet hele vejen rundt. Derfor gik vi til årets økonomiforhandlinger med et ønske om et løft af socialområdet, som vi ikke blev imødekommet på. Til gengæld er vi enige med regeringen om, at økonomiske hensyn er nødt til at være en brik på linje med socialfagligheden i puslespillet på socialområdet. Det betyder, at man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet, siger Jacob Bundsgaard.

Plads til fornuftigt anlægsniveau

Med aftalen får kommunerne i 2022 mulighed for at bygge nyt og renovere for 19,9 mia. kr. Heraf er 1 mia. finansieret af kommunernes egne kassebeholdninger.

– De fysiske rammer om vores velfærd skal matche nutidens og fremtidens standarder og de ændringer, der sker i eksempelvis befolkningens sammensætning og de lokale behov. Og vi skal kunne energirenovere og klimatilpasse i takt med øgede krav. Derfor har det været vigtigt for os at sikre en tilstrækkelig anlægsramme. Vi kunne sagtens have bygget og renoveret for endnu mere det kommende år, men vi er blevet enige med regeringen om et fornuftigt niveau, siger KL’s næstformand Martin Damm.

Med aftalen tilkendegiver regeringen endnu engang, at kommunernes udgifter til coronahåndtering ikke må fortrænge øvrig velfærd. Derfor er der enighed om, at kommunerne kompenseres direkte for i alt 0,9 mia. kr. i 2021.

Den historisk store prioritering skal anvendes til at dække den demografiske udvikling, ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden med fokus på kvalitet og resultater til gavn for borgerne, herunder på det specialiserede socialområde.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Regeringen har lovet, at pengene skal følge med, når der kommer flere børn og ældre. Det har regeringen leveret på de seneste to år, og det leverer vi også på i dag. Faktisk har vi styrket velfærden i kommunerne mere de seneste tre år end i de foregående ti år. Derudover gives der et tilskud på 1 mia. kr. i 2022 til grønne investeringer, så vi får endnu mere fart på den grønne omstilling.

Med aftalen vil kommunerne kunne investere mindst 1 mia. kroner i grønne initiativer i 2022. Det vil styrke kommunernes mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og Danmarks 70 pct.-målsætning. Den samlede anlægsramme i 2022 udgør 19,9 mia. kr. og er afstemt med den økonomiske situation.

Parterne har på linje med 2020 aftalt, at kommunernes udgifter til coronaepidemien i år ikke skal betyde mindre velfærd til borgerne. Derfor får kommunerne dækket udgifter til håndtering af corona for 1,6 mia. kr. i år. Det inkluderer udgifter til værnemidler, ekstra rengøring på skoler og i daginstitutioner og tabte billetindtægter i regionale trafikselskaber.

Regeringen og KL vil følge udviklingen og drøfte kommunernes samlede mer- og mindreudgifter, når der er større klarhed over konsekvenserne af pandemien.

Regeringen og KL er også enige om, at kommunerne inden for de eksisterende rammer kan frigive 400 mio. kr. i 2022 i form af en velfærdsprioritering. Dertil er parterne enige om, at kommunerne kan frigøre ressourcer ved at reducere forbruget af eksterne konsulenter med yderligere 250 mio. kr. og i alt 1,25 mia. kr. frem mod 2025.

Samlet giver det mulighed for at prioritere i alt 2,0 mia. kr. i 2022 til bl.a. at dække den demografiske udvikling, ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden med fokus på kvalitet og resultater til gavn for borgerne.

Læs aftale om kommunernes økonomi for 2022

Læs faktaark om COVID-19 kompensation

Læs faktaark om Kommunernes service- og anlægsudgifter

Læs faktaark om rammerne for det specialiserede socialområde

Læs faktaark om den grønne omstilling

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
18:59 - 9. juni 2021 18:59

Hvis ikke Statsministeren havde udfaset minkproduktionen havde der været 20 milliarder til handicappede og ældre, samtidig har folketingspolitikerne fået lønforhøjelser. Hvordan skal borgerne i dette land få tillid til Regeringen og dens ageren?