Det amerikanske krydstogtskib Legend of The Sea har sagt farvel og tak for denne gang. Mange fredericianere havde taget turen til Kastelkajen torsdag aften, for at vinke farvel til de mange tusinde krydstogtgæster og besætningsmedlemmer.

Havneselskabet ADP har siden 2012 arbejdet på at gøre Fredericia til en krydstogtdestination, og det må betegnes som en stor succes, at et af verdens største rederier allerede i år har Fredericia på ruten. Næste år er der aftaler med hele seks krydstogtskibe, der lægger vejen forbi fæstningsbyen.

Et særdeles vellykket arrangement, hvor alt klappede perfekt. Der skal også lyde en stor ros til de mange af Fredericias butikker, der har været med til at markere og festliggøre anløbet af krydstogsskibet – og ikke mindst “Den lille Havfrue” – ved at pynte deres udstillingsvinduer. Næste gang at et krydstogtskib lægger til kaj i Fredericia, skal man dog huske at åbne butikkerne før åbningstid, så krydstogtgæsterne kan handle ind. Det var der nogle butikker der glemte.