Fredag skinnede solen over Middelfart. Dels var vejret fremragende, og i overført betydning skinnede solen på den måde, at der blev fejret nye skridt på keramikruten i den vestfynske by. Fejringen fandt sted på Nytorv, hvor der var taler ved borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, direktør for CLAY Kunstmuseum Pia Wirnfeldt og Helene Engholm Michelsen, hvis mor er Betty Engholm, som står bag det nye keramik.

Nu er der endnu mere at opleve på Keramikruten, som forbinder naturen, midtbyen og CLAY via markant kunst. Dels blev to nye skulpturgrupper afsløret efter, at keramiker Betty Engholm har lavet dem, og dels blev en ny audioguide afsløret. Keramiker Peder Rasmussen fortæller levende og engageret om skulpturerne. Og sidst men ikke mindst, blev de første spor lagt til wayfinding’en, som i Middelfart er døbt clayfinding, farvede keramikklinker i blå og grønne nuancer, der på diskret og æstetisk vis leder de gående rundt på ruten.

Se her talerne:

Se her billeder fra fejringen: