Et nyt site for fiskere ser dagens lys, når Kasper Winkel kaster sig ud på den tynde is som selvstændig. Projektet skal imødekomme den enorme popularitet, som omkranser lystfiskeriet i disse årtier. Prizefishing.dk er navnet bag det nye site.

Kasper Winkel blev selv grebet af fiskeri, da han i en tidlig alder fangede en rudskalle i Spang Å. I mange år har han drømt om at blive selvstændig – og hvad er mere nærliggende end at kaste sig ud i et projekt med passionen; lystfiskeri.

– Jeg har lavet et site, der hoster fiskekonkurrencer online 24-7-365. Jeg kunne godt tænke mig at skabe et community under lige vilkår for alle, så det ikke betyder noget, hvor i landet man er eller hvornår man fisker. På mit site kan man derfor deltage lige meget, hvornår og hvordan, fortæller Kasper Winkel og uddyber:

– Man køber et abonnement på sitet og kan så deltage i konkurrencerne. Jeg har delt siden op i junior og senior-konkurrencer. Hver måned vil der være en ny spændende fiskeart, man skal forsøge at fange. Det er delt op fordi, det ofte er personligt, hvad man sigter efter hvis man er junior eller senior. For alle gælder det dog, at der venter fede konkurrencer, og jeg ved selv, hvad det betyder. Jeg kan stadig mærke det lille ryk i linen, da jeg fangede en rudskalle – min første fangst, i Spang Å. Jeg ville vise alle dengang, hvad jeg havde fanget. Derfra accelerede det.

Kasper Winkel har siden fisket over alt i landet efter forskellige arter, han har også været verden rundt med fiskesnørren. Det er den ånd og den passion, han vil dele med ligesindede.

– Fiskeri er vanvittig populært lige nu, måske også fordi andre ting er så begrænset. Der er mellem 4-600.000 lystfiskere i Danmark – det er flere end, der er fodboldspillere. I Danmark er det meget enkeltstående lystfiskere, men i USA er det en stor konkurrencesport, og langt mere anerkendt end herhjemme. I USA afholder man store events og man kan næsten blive uddannet til professionel lystfisker. Potentialet er stort, fortæller Kasper og fortsætter:

– Jeg har samtidig indgået samarbejde med en håndfuld grejbutikker, turbåde og lignende. Det er godt at have samarbejdspartnere, der kan give vores medlemmer en række fordele. Jeg forventer, at flere samarbejdspartnere kommer til. Den første konkurrence for juniorer vil være at fange en regnbueørred. Den er månedens fisk, og det er faktisk let at være med. Man tager bare et billede af fisken med et målebånd og sender billedet ind, mere skal der ikke til.

Kasper, hvad er det konkurrencer kan?

– Det er bare fedt. Det er helt naturligt for fiskere at vise billeder af fangster. Vi elsker at prale med vores store fisk, og en to kilo tungere fisk eller fem centimeter større fisk er bare fedt, og nu kan man så deltage i en konkurrence på let vis, slutter Kasper Winkel.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer