54-årige Jytte Østdahl fra Fredericia oplevede i 2009 den store sorg, at hendes dengang 12-årige søn og eneste barn fik anorexi og blev indlagt.

Jytte Østdahl fik dengang en god kontakt til en sagsbehandler i kommunen. Men den gode kontakt fik desværre en ende, da drengens alder betød, at han overgik til Fredericia Kommunes Ungdomsrådgivning Basement på Vejlevej.
Der blev tilknyttet en familiekonsulent, som Jytte dog hurtigt mistede tilliden til, da hun opdagede, at hun ikke kunne stole på hendes fortrolighed. Ifølge Jytte Østdahl sagde Familiekonsulenten også direkte, at hun ikke anede, hvad hun skulle gøre for at hjælpe familien, så efter 2 gange var det slut.

Jytte Østdahl følte fra starten, at kommunen mødte hende med mistro i forhold til hendes forældreevner. Drengen blev mere og mere syg, og han blev derefter indlagt i 6 måneder på Børne og Ungdoms Psyk. Afd. Først i Kolding og derefter OUH i Odense, hvor han stadig er tilknyttet. En sygeplejerske fra Kolding Børne og Ungdomspsyk., sagde til Jytte Østdahl, at hun var meget uheldig, fordi hun boede i en meget dårlig kommune, hvor det var svært at få ordentlig hjælp.

Rådgiveren på Basement mente ikke, at Jytte kunne varetage sin søns behov, og da Jytte udelukkende ønskede det bedste for sin søn, indgik hun en aftale med rådgiveren om, at sønnen skulle på et opholdssted, som kunne hjælpe ham med sin anorexi. Jytte sagde meget klart, at hun accepterede et opholdssted men ikke en plejefamilie, og det var rådgiveren enig i.

Alligevel fandt kommunen en plejefamilie i Sønderjylland, og både Jytte og hendes søn var nede og besøge familien, og begge sagde klart nej, til at denne familie kunne være en mulighed. Familien var ikke uddannede indenfor pædagogik eller andet relevant, men kommunen sagde, de ville sende dem på et kursus, hvilket dog aldrig skete, så de havde absolut ingen forståelse for eller indsigt i anorexi. Jytte holdt fast i, at en plejefamilie ikke var aftalen, men så fik hun at vide, at hvis hun ikke gik med til det frivilligt, så ville de tvangsfjerne ham og anbringe ham hos plejefamilien. – Inden Fredericia Kommune besluttede sig for at tvangsfjerne min dreng, havde de ikke forinden forsøgt sig med nogen former for hjælpeforanstaltninger vores hjem. Hverken for min søn eller mig, fortæller Jytte Østdahl.

Det hele ender med en tvangsfjernelse. For at kommunen kan tvangsfjerne et barn, skal de lave en indstilling til Børne & Unge Udvalget i Kommunen, som skal godkende det, og da Basement beskrev Jytte som dybt dysfunktionel, utilregnelig og med andre usympatiske gloser, så gik den glat igennem kommunens udvalg. Drengen var så ulykkelig hos plejefamilien, at han sultede sig selv, for på den måde at blive indlagt og komme væk fra plejefamilien. Han blev indlagt, da han var i yderste livsfare, og familien fik den besked, at det ikke var sikkert, han ville overleve. Da han igen var udenfor livsfare, blev han kørt tilbage til plejefamilien. Plejefaren havde en dag et ærinde hos en bedemand, hvor drengen var med, og da de gik forbi en kiste i forretningen sagde plejefaren ifølge Jytte Østdahl, at hvis han ikke snart tog sig sammen, så ville han snart selv ende i en.

Drengens helbred fik det meget dårligere hos plejefamilien og Odense B&U Psyk. Afd. lavede over en 4 måneders periode 5 underretninger til Fredericia Kommune, da de var meget bekymrede for drengens trivsel hos plejefamilien. Fredericia Kommune reagerede ikke ifølge Jytte Østdahl på en eneste af dem. Drengen stak af fra plejefamilien og op til sine bedsteforældre. En ansat fra Basement kom sammen med 2 betjente hjem til Jytte Østdahl og gennemsøgte hendes hus, da de troede hun skjulte ham. Den kvindelige ansatte fra kommunen var efter Jytte Østdahls mening så ubehagelig overfor hende, hvor der hun både blev kaldt en hysterisk og en dårlig mor. Politiet hentede drengen hos hans bedsteforældre og kørte ham på politistationen i Herning, hvor plejefamilien så hentede ham midt om natten.

Kommunen kaldte derefter Jytte til et møde, hvor de sagde, at de ville fortsætte med plejefamilien i et halvt år mere. Jytte sagde igen klart nej, hvorefter kommunen straffede hende ved at nægte hende samvær med sønnen. Kommunens betingelse for at Jytte måtte se sin søn er, at hun accepterede plejefamilien.

Der gik alt for lang tid i denne plejefamililie, som slet ikke magtede opgaven, men da drengen ifølge Jytte Østdahl havde været i livsfare flere gange under opholdet, så gik det til sidst op for Basement, at det ikke var en god løsning. Jytte fik en mundtlig undskyldning på Basement, og en indrømmelse af, at drengens tilstand kun var forværredes af opholdet i Sønderjylland.

Drengen kom derefter på et bosted, men hverken hans eller Jyttes tilstand er nogensinde kommet sig over den behandling, de fik af Basement i Fredericia Kommune.

Drengen er stadig i livsfare og vejede for en måned siden kun 25 kg. Jytte var på arbejdsmarkedet i 26 år, men hun er knækket og kan ikke mere. Hun er faldet for dagpengereglerne, og skal nu efter 6 måneder på arbejdsmarkedsydelse på kontanthjælp om 10 dage. Huset, som hun har ejet i 27 år, skal sælges. Ejendomsmægleren har lige været på besøg i dag.

Udover 2 ødelagte mennesker, så har det også været en meget dyr affære for kommunens skatteydere.

( Fredericia Kommune udtaler sig normalt ikke om personsager, men Fredericia Avisen vil alligevel forsøge at få en kommentar til denne artikel )