Socialdemokraterne ønsker at holde fast i fremtiden for Fredericia, og vil først lytte til vælgerne. Lørdag havde de gjort klar til at møde vælgerne i gågaden, hvor et stort fremmøde af borgere gav travlhed.

Der er endnu ikke lagt en fast strategi for valgkampen frem mod november 2021 for Socialdemokratiet, der på grund af Jacob Bjerregaards afgang har måttet bruge meget af deres energi på at forholde sig til sagerne indtil nu. Samtidig har coronakrisen sat sine spor på de aktiviteter, men ellers kunne have kørt i perioden, forklarer borgmester Steen Wrist:

– Normalt havde vi haft halvandet år, hvor vi kørte til alverdens aktiviteter, men det fik ham der Mr. Corona sat en stopper for. Det giver os som parti næring og energi til at gøre det nu. Men nu ligger vi øret til jorden og hører, hvad folk har at sige. I august begynder vi at sætte i gearskifte, så her kommer andet gear. Til september kommer tredje gear. Til oktober kommer fjerde gear. Og så topper vi i november med femte gear. Men først vil vi altså have dialogen med folk på gaden, og så ønske alle en god sommer.

Det er en strategi som gruppeformand Søren Larsen er enig i. Han mener ikke, at det er oppositionen, der skal bestemme dagsordenen, men derimod borgernes ønsker:

– Vores strategi er ikke at fokuserer på oppositionen, men derimod vi vil i dialog med borgerne. Vi vil høre om deres drømme for Fredericia. Vi lytter til borgerne med vores socialdemokratiske mindset taget i betragtning. Vi kigger ti år frem og tænker langsigtet. Den udvikling vi har, er koncentreret om det lange spor. Det er ikke nok kun at kigge på hvad vi skal, fire år frem. Socialdemokratiet har sikret nogle lange udviklingsforløb, der har gavnet byen. Det vil vi holde fast i og tale med vælgerne om. Det er det mål vi har, slår Søren Larsen fast.

Venstre har gjort spørgsmålet om tilfyttere og bosætning til et centralt emne i deres valgkamp, men Larsen mener det er sekundært, fordi man skal sikre en god hverdag først:

– Hvis vi sikrer en god hverdag, hvor borgerne har de gode rammer, så kommer det andet automatisk. Vi er overbeviste om, at der kommer flere tilflyttere, hvis vi gør det godt for dem, der bor i byen nu, siger Larsen.

Steen Wrist tilføjer, at den generelle udvikling i samfundet også er, at der skal lægges flere uddannelser ud i landet, og det også kan komme til at gøre en forskel for Fredericia:

– En af de uddannelser man påtænker at flytte er maskiningeniøruddannelsen i Fredericia. Det vil vi også gerne høre folks input til, siger borgmesteren.

I forbindelse med at Socialdemokratiet fylder 150 år i august, planlægges der et fejringsarrangement, og der håber man at være klar til at tale mere politik i forhold til valgkampen i november. Oppositionen vejrer morgenluft, men socialdemokraterne satser på den historiske opbakning til deres politiske projekt, hvor de som parti har siddet på magten i Fredericia det meste af tiden.

Søren Larsen ærger sig over, at politik efter hans mening er blevet for personligt. Han vil hellere tale om emnerne, istedet for at gå efter manden, som han siger:

– Vi tror ikke på, at politik skal være fuld af mudderkastning. Det er et demokratisk problem. Der har været rigeligt af snak om det ene eller det andet med de sager. Nu vil vi tale om, hvad de forskellige partier vil fremadrettet. Vi har sat overskrifter på vores del, nu taler vi med Fredericias borgere i den her dialog, og så kommer vi med et katalog i august, slutter Søren Larsen.

David Ramm og Dorthe Fallesen Frimann er klar til valget (Foto: AVISEN)

David Ramm vil gerne tale med vælgerne om, hvordan en langsitet strategi efter hans mening viser sig at være guld værd. Her peger han konkret på Kanalbyen og erhvervslivet i Taulov:

– Dengang, hvor Uffe Steiner [forhenværende borgmester for Socialdemokratiet, red.] fik gennemført projektet med Kanalbyen og købte erhvervsjorden i Taulov, så rystede folk på hovedet af ham og de andre socialdemokrater. Men se bare hvad der sker i de områder nu. Nu ryster folk ikke på hovedet længere, fordi det er succeser, vi alle har glæde af, siger Ramm, der ikke opstillede ved forrige valg, men nu er klar igen:

– Jeg glæder mig til at møde borgerne, og tale om mine mærkersager

Dorthe Fallesen Frimann har også fulgt med i den løbende pressedækning af sagerne om den forhenværende borgmester, men hun mener, det er på tide at få fokus på noget andet. Hun ser masser af spændende emner, der efter hendes mening bør få plads i valgkampen.

– Alt det bøvl og ballade, det gider man ikke tale om mere. Vi vil tale om en by i en balance. Og så vil vi høre, hvad politikerne vil gøre for byen. Derfor synes jeg det er helt fantastisk, at vi kan møde vælgerne på en dejlig sommerdag, som i dag, siger Fallesen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
19:57 - 20. juni 2021 19:57

lad os bruge den kendte sætning fra en tidligere Statsminister, der kommer en god løsning i morgen.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
20:36 - 21. juni 2021 20:36

Er det sådan, at de to på billedet er hoved arkitekter bag alt roderiet. Ingen af de to ønsker vist, at noget ændrer sig. De har begge stor interesse i, at roderiet fortsætter som de sidste mange år.
Har Socialdemokratiet bestemt sig for Steen Wrist, så de var sikre på, at der ikke bliver ændret på den kommunale kultur?
Søren Larsen klapper i sine små hænder.
Så har vi alle de små socialdemokratiske medløbere, der altid gør som farmand siger. I psykologien kaldes de overtilpassede. Det betyder, at de ikke har en selvstændig mening og altid gør det, der får at vide. Nogen kalder det også stemmekvæg.

Søren Haastrup løsgænger KV21
00:05 - 23. juni 2021 00:05

Det er da også være langt lettere ikke at tage ansvar for, hvad der er gået galt og har været galt længe så ja jeg forstår så sandelig godt, at Socialdemokratiet hellere vil snakke om hvad der skal ske om 10 fremfor det vi ser nu og det de har set stiltiende på de sidste 7-8 år uden at reagere på det.

Men det er det vi har set fra Socialdemokratiet lokalt de sidste 7-8 år alt kritik skal tysses ned ja man italesætter det ligefrem som værende noget skidt, at der sættes spørgsmålstegn ved det der er foregået.

Det er tydeligt, at Socialdemokratiet ikke har lyst til at snakke om skeletterne som de i særdeleshed har været medvirkende til er fremkommet. Men så tager vi dem bare på de kommende debatmøder. Den lukkethed som Socialdemokratiet er garant for her i kommunen hører ingen steder hjemme så bare rolig Steen og Søren vi tager den bare når I ikke kan gemme Jer. 😉