FC Fredericia møder klokken 15:00 AC Horsens på udebane, hvor fredericianerne skal vise, at de kan stå distancen mod en Superliga-nedrykker.

For første gang i sæsonen står FC Fredericia over for en Superliga-nedrykker, og for første gang skal holdet spille på en af de helt store scener stadionmæssigt. Casa Arena i Horsens har plads til 10.400 tilskuere og overgåes kun af Blue Water Arena i Esbjerg. Der kommer ikke i nærheden af 10.400 tilskuere, men til gengæld kan FC Fredericia bryste sig med, at meldingen går på, at der kommer en del fredericianske fans til opgøret

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I de seneste sæsoner har FC Fredericia haft det svært mod de helt store hold. Ud af 12 møder mod Silkeborg, Viborg og Esbjerg i sidste sæson tabte FC Fredericia ni opgør. Det blev til en sejr mod Silkeborg på hjemmebane i begyndelsen af sæsonen, og det blev fulgt op af uafgjort hjemme mod Viborg. Som sæsonen skred frem fik FC Fredericia sværere ved at levere resultater mod de store hold, og det var først, da sæsonen stort set var afgjort, at det lykkedes at besejre Esbjerg på udebane.

https://www.facebook.com/ByraadSoerenLarsen

Det er en statistik, som FC Fredericia skal have lavet om, hvis momentum skal fastholdes og det for alvor skal blive sjovt for Michael Hansens mandskab i den her sæson. Hansen har optimale betingelser, da alle spillere er meldt klar til kamp, og det betyder, at han ud af de 21 kontraktspillere, som FC Fredericia råder over, skal sortere tre fra.

Før sæsonen mødtes AC Horsens og FC Fredericia i en træningskamp, som Superliga-nedrykkerne vandt i sikker stil. Siden er der løbet meget vand igennem åen. FC Fredericia har første og fremmest fået deres hold på plads, og har ydermere tanket selvtillid ved at gå ubesejret igennem sæsonens første ni kampe, inklusiv to pokalkampe.

Det er derfor nu op til FC Fredericia at vise, at de har højnet niveauet og kan byde AC Horsens op til dans på Casa Arena, hvor opgøret fløjtes i gang klokken 15:00.

Skriv en kommentar