De to fredericianske iværksættere, Daniel Marsh og Oscar Stenderup, er i gang med at lave en musikstreamingstjeneste, der skal få unge, håbefulde musiktalenter frem, hvilket de mener er svært på etablereede platforme som Spotify.

I tre år har Daniel Marsch og Oscar Stenderup arbejdet på et projekt. Over en cola på Urbania Street Food i starten af 2020 opstod de første tanker til det, der i 2023 skal blive en ny musikplatform, hvor unge artetister kan blive opdaget og tjene penge på deres musik.

– Mine første tanker opstod, da jeg var på vej til Stockholm på firmatur. En 12 timers tur kan blive lang. På vejen derop gik det op for mig, at man forsøger at høre ny og spændende musik, men de platforme, der er, er pjattet med Rasmus Seebach og alle de andre kendte, og popper frem efterfølgende, når du har hørt det nye og spændende musik. Det irriterede mig, at man ikke røg ud i en atmosfære af noget nyt. Da jeg kom hjem ringede jeg til Daniel og sagde, at vi skulle have en cola på Street Food og tale om det, siger Oscar.

Mødet på Urbania Street Food endte ud i skitser på servietter, og som tiden gik, udviklede det sig yderligere. En gut fra Aarhus blev involveret i den tekniske del af det, som ikke er Oscar og Daniels stærkeste side.

– Ideen vi startede med var noget andet efter et år. Det kunne lade sig gøre, sagde ham fra Aarhus. Det sjove ved det var, at ham gutten selv havde gået med samme tanker som os i flere år, men manglede ideen til at komme videre. Han byggede en prototype for os, og vi endte med at kode en. Hverken Daniel eller jeg kunne kode, så vi lærte det helt fra bunden, forklarer Oscar.

Nu har projektet udviklet sig til, at Oscar og Daniel hver dag klokken 10:00 dansk tid holder møde med fem personer fra Bangladesh, der er i gang med at bygge en fuld prototype, og der er derfor ved at være lys forude med hensyn til en realisering af projektet. 

– Vi har været i gang i snart tre år nu. Vi har med vilje ikke taget penge ind ude fra. Vi har brugt børneopsparing. Skal vi være lige så store som Spotify, skal vi ud at bruge 50 millioner kroner, og det har vi ikke. Vi har i stedet valgt en platform, som brugerne skal engageres i og starter en crowdfunding senere på året, siger Oscar.

Den helt store problemstilling, i dagens musikplatforme, er betalingen til kunstnerne, som ikke står på mål med, hvad man bruger af tid på det som en kunstner, der ikke er toppen af poppen.

– Man tjener intet på Spotify. Vi har researchet på det. De fleste taler om, at med mindre har stort reach, og man skal være toppen af isbjerget for at tjene på det, siger han og suppleres af Oscar:

– Jeg er tilbage fra hvor man købte cd’er, og så gik mann til MP3 og i dag bruger man tjenster som Spotify og YouTube. For os som forbruger er det blevet nemmere , der er mere i udbud. Men hvad med artisterne? De tjener færre og færre penge. Den flaskehals, som altid har været lille, er blevet mindre.

Med MUSEIQ er det meningen, at Oscar og Daniel vil gøre op med det.

– Vi vil garantere artisterne eksponering, og have en anden tilgang til at udbetale penge. På den måde vil vi differentiere os. Som bruger hos os vil man kunne sige, at man vil give 80 procent af, hvad ens medlemsskab koster, direkte til en bestemt artist. Vi fjerner på den måde barrieren, og samtidig betaler man direkte til artisten, og man kan vende den om og sige: Hvor går pengene hen med Spotify? Det er ikke så gennemsigtigt som med vores model, slutter Oscar.