26.6 C
Copenhagen
lørdag 19. juli 2025

Raseri i Vejle: Mand anholdt for at spytte dørmand i ansigtet og køre spirituskørsel

0

I Vejle udspillede der sig et dramatisk scenarie fredag morgen, da en 37-årig mand fra Silkeborg blev anholdt efter en voldsom episode. Manden havde først ladet sin vrede gå ud over en dørmand på en beværtning på Dæmningen, hvor han i raseri spyttede ham i ansigtet. Hændelsen fandt sted omkring klokken 05.10, og politiet blev hurtigt tilkaldt for at håndtere situationen.

Mens politiet var til stede for at tage sig af den urolige mand, blev de opmærksomme på en personbil, som pludselig kørte ind i en modkørende bil. Manden bag rattet viste sig også at være den 37-årige fra Silkeborg, som nu stod over for yderligere sigtelser.

Efter at have testet mandens alkoholpromille konstaterede politiet, at den var over det tilladte niveau, hvilket førte til en sigtelse for spirituskørsel. Heldigvis kom føreren af den modkørende bil ikke noget til, og der var kun tale om mindre materielle skader på begge køretøjer.

Den 37-årige mand er nu sigtet for både overfaldet på dørmanden og for spirituskørsel. Han vil blive stillet for en dommer i nær fremtid, hvor hans straf vil blive fastlagt.

Sæt et loft over el-bonusser

0

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

De fleste kan nok mærke, at det er blevet dyrere at vaske tøj. I en tid, hvor borgerne har svært ved at få enderne til at mødes, er der energiselskaber, der ikke bare skummer fløden, men også kaster skyhøje bonusser efter medarbejdere. Det hænger ikke sammen.

Derfor kræver vi i SF en lov om et loft på elbonusser, så bonusser ikke tager på himmelflugt. Derfor presser vi i SF på, så vi kan få en lov, som ikke belønner nogen ekstraordinært meget, der tjener fedt på en krise.

Det kan ikke passe, at nogle skal til lommerne for at andre så kan fylde pengene i deres egne. Særligt ikke i en tid, hvor det er blevet sværere at få råd til smør, mælk og æg. Derfor skal der være en grænse for, hvor meget man kan tillade sig at tjene sig på borgernes bekostning

Påskebryg tæt på udsolgt og Carlsberg når ikke at brygge flere

0
Carlsberg i Fredericia (Foto: Fredericia AVISEN)

Påsketørsten var større end forventet. Carlsbergs varianter af påskebryg er tæt på udsolgt, og bryggeriet når ikke at brygge flere.

Hvis man skal fylde påskebordet med den populære påskeøl Tuborg Påskebryg, også kaldet ”Kylle Kylle”, eller en af Jacobsens påske varianter, skal man til at skynde sig.
En uge før påske er Carlsberg nemlig løbet tør for påskebryg. Lageret i Fredericia er tæt på tomt, og bryggeriet kan ikke nå at brygge flere.

– Vi vil rigtig gerne have, at vores påskebryg varer lige til påske, men i år ser det ud til at knibe. Vi er overvældet over, hvor hurtigt salget er gået, og vi er meget tæt på at løbe tør. Så man skal skynde sig, hvis man skal skåle de lyse tider ind med en påskebryg. Vi er selvfølgelig glade for, at danskerne har været så glade for vores øl, men det var selvfølgelig ikke planen, at den skulle være udsolgt allerede nu, siger Caroline Leopold, brand manager for Tuborg i Carlsberg Danmark og fortsætter:

-Påsken er årets første højtid, hvor øl har en særlig tradition, og det har vi kunnet mærke. Vi prøver at ramme den rette mængde hvert år, så vi ikke har alt for lidt eller meget. Vi har brygget samme mængde som sidste år, men danskerne har været i god tid med øl til påskebordet i år, siger Caroline Leopold.

Under 5 pct. tilbage

Carlsberg Danmarks bryggeri i Fredericia har tilsammen brygget omtrent 2.600.000 liter Tuborg Påskebryg og Jacobsen Påske Pale Ale og Jacobsen Maj Bock. Og der er under 5 pct. tilbage på lageret.

– Vi er gået udsolgt på fadøl til landets barer og restauranter og forventer også at gå udsolgt i grænsehandlen inden påske. Og der er heller ikke flere Kylle Kylle 18-pack og 30 stk. til landets dagligvarebutikker, mens der er en lille rest af 6-packs tilbage, siger Caroline Leopold.

Selvom bryggeriet er ved at løbe tør, skal påskepanikken ikke sprede sig endnu. Man kan stadig være heldig at finde en påskebryg i landets butikker og barer. Når Carlsberg melder udsolgt, er det en forvarsel, om at det snart er slut, da butikker og barer ikke kan bestille mere, da Carlsbergs lagre er tæt på tomme.

– Det burde stadig være muligt at få fat i en påskebryg flere stedet i landet. Men vi vil gerne forberede vores kunder på scenariet, så de ikke går skuffet ud af butikken, siger Caroline Leopold.

Carlsberg har solgt påskebryg siden 1905, hvor man lancerede sit første påskebryg. Året efter fulgte Tuborg trop med Tuborg Paaskebryg. Og sidenhen er der kommet flere påskevarianter til med Jacobsens Påske Pale Ale og Maj Bock.

Næsten 2.000 køretøjer beslaglagt efter to år med stramninger mod vanvidskørsel

0

For to år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel. To år efter at reglerne trådte i kraft, viser nye tal fra Rigspolitiet, at 1.902 biler er blevet beslaglagt.

Kørsel med over 100 kilometer i timen på en villavej, gaderæs midt i byen og kørsel i stærkt påvirket tilstand. Det er eksempler på såkaldt vanvidskørsel, som et bredt flertal i Folketinget i december 2020 besluttede skulle straffes hårdere.

I marts 2021 trådte de nye regler vedrørende vanvidsbilisme i kraft. Reglerne indebærer blandt andet, at politiet skal beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på stedet, hvor vanvidskørslen har fundet sted, og uanset ejerforhold. Når køretøjet efterfølgende er endeligt konfiskeret, har politiet mulighed for at bortauktionere køretøjerne.

Efter to år med de nye regler kan justitsminister Peter Hummelgaard konstatere, at reglerne i den grad har haft deres berettigelse.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der i perioden 1. april 2021 til 20. marts 2023 i alt er beslaglagt 1.902 køretøjer med henblik på konfiskation.

Justitsminister Peter Hummelgaard:

-Vanvidskørsel er foragt for vores fællesskab og menneskers liv. Det er i mine øjne dybt forkasteligt – og det skal vi slå hårdt ned på. De mange beslaglæggelser tyder på, at stramningerne på området har været utroligt effektive. Jeg håber, at reglerne på sigt også vil have en afskrækkende effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, før de træder speederen i bund, sætter sig påvirkede ind i bilen eller på anden måde udsætter andre for fare med deres hensynsløse kørsel. I den kommende tid vil vi i regeringen fortsætte med at følge effekten af stramningerne på området for vanvidskørsel og løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel.

Fakta – vanvidskørsel

Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes følgende som vanvidskørsel:

-Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
-Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området.
-Spirituskørsel med en promille på over 2,00
-Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
-Udviser særlig hensynsløs kørsel
-Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
-Uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder

Ny aftale skal sikre mere sammenhæng for patienterne og kortere ventetid til psykologhjælp

0

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop forhandlet en ny aftale, der sikrer bedre sammenhæng for patienter med behov for psykologhjælp, kortere ventetid, samt bedre geografisk dækning i psykologordningen.

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop forhandlet en aftale, som vil tage første skridt mod en modernisering af psykologordningen.

Med den nye aftale nedbringes ventetiden på psykologbehandling med offentligt tilskud, ligesom man sikrer, at patienter i psykologbehandling får et mere sammenhængende behandlingsforløb i det danske sundhedsvæsen.

Konkret er der i den nye aftale afsat flere penge til ordningen, samtidigt med at kapaciteten i ordningen udvides. Det er tiltag, som sammen forventes at sikre behandling af flere patienter og dermed kortere ventetid for den enkelte.

– Vi har indgået en aftale, som griber fat om nogle af de udfordringer, vi har med ventetid og tilgængelighed. Den nye aftale sikrer, at patienterne hurtigere kan få den psykologhjælp, de har behov for, siger Heino Knudsen, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, glæder sig ligeledes over aftalen, der også gør det muligt for ydernummerpsykologerne at skabe bedre behandlingsforløb, da aftalen sikrer, at psykologer nu som en del af deres ydelse kan skabe sammenhæng og kontakt til psykiatri og praktiserende læge for patienten.

– Aftalen er et solidt skridt mod en tiltrængt modernisering af psykologordningen og sikrer, at psykologerne kan samarbejde med andre aktører i sundhedsvæsenet, så kvalitet og sammenhæng for patienterne forbedres. Det vil give bedre forløb for patienterne og giver psykologerne bedre mulighed for at hjælpe borgere, som ofte står sårbare steder i livet, siger Eva Secher Mathiasen.

Styrket sammenhæng og bedre geografisk dækning

Foruden nedbringelse af ventetiden og sammenhæng for patienter investeres der med den nye aftale i, at der i fremtiden bliver en bedre geografisk dækning af ydernummerpsykologer. Det sker ved at etablere en uddannelsesordning for unge psykologer, som først og fremmest udrulles uden for de store byer, samt at man med aftalen skaber bedre muligheder for at rekruttere psykologer til ordningen.

– Praktiserende psykologer er en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen i hele Danmark, og jeg glad for, at vi tager skridt, som kan bidrage til en større geografisk udbredelse af psykologerne. Vi har desuden aftalt nogle rammer for, hvordan psykologerne kan arbejde med kvalitetsudvikling, og for nogle mere sammenhængende behandlingsforløb. Det vil komme patienterne til gavn, siger Heino Knudsen.

Eva Secher Mathiasen er meget tilfreds med, at aftalen lægger byggestenene til at fremtidssikre psykolog-dækning i Danmark.

– Det er afgørende, at vi i fremtiden har en solid psykologordning, som er tæt på borgernes hverdag, og som også vil være attraktiv for psykologerne at arbejde i. Med aftalen tager vi samtidig medansvar for efteruddannelse af nyuddannede psykologer, så vi løfter kvaliteten både i og uden for ordningen. Aftalen her er første skridt, og jeg glæder mig til det næste, når vi tager hul på den modernisering af psykolog-systemet, som er beskrevet i regeringsgrundlaget, siger Eva Secher Mathiasen.

Ventetid til vederlagsfri ordning

Der er i aftalen ikke adresseret en løsning på ventelisterne i den vederlagsfrie ordning til unge mellem 18-24 år. Ordningen blev finansieret med satspuljemidler frem til finansloven 2021, hvor den blev gjort permanent. Den særskilte økonomiske ramme for ordningen blev imidlertid overskredet i 2022.

– Unge mennesker mellem 18 og 24 år står lige nu i månedlange køer og venter på psykologbehandling, fordi pengene i ordningen slet ikke rækker til de mange, der har behov. Vi risikerer, at deres tilstand forværres. Det har vi ikke kunnet adressere i aftalen. Jeg vurderer nu, at vi ikke kan løse det alene sammen med Danske Regioner, men vi nødt til at have hjælp fra Christiansborg, siger Eva Secher Mathiasen.

Heino Knudsen lægger vægt på, at regeringen i sit regeringsgrundlag har lagt op til at modernisere psykologsystemet, så det matcher det ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depression.

– Vi har indgået en vigtig aftale, men vi har fortsat nogle reelle udfordringer, i forhold til hvordan vi imødekommer behovet for hjælp til borgere med psykiske problemer. Derfor ser vi fra regionerne frem til at spille ind i det arbejde om psykologordningen, som er beskrevet i regeringsgrundlaget.

CEPOS: Det er faldende effektivitet og ikke mangel på hænder, der er den primære årsag til de akutte problemer med ventelister i sundhedsvæsnet

0

CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen har følgende kommentarer til regeringens nye sundhedsstrukturkommission.

– Sundhedsministeriets egne opgørelser viser, at der siden 2019 er kommet ca. 7 procent flere fuldtidsansatte på sygehusene. Samtidig har der været et betydeligt fald i antallet af behandlinger med ca. 4 procent. Det er således faldende effektivitet og ikke mangel på hænder, der er den primære årsag til de akutte problemer med ventelister, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

– På længere sigt vil mindre ungdomsårgange og flere ældre indebære, at man ikke kan rekruttere sig ud af problemerne. Derfor er stigende effektivitet på længere sigt også den eneste vej til løsningen af problemerne i sundhedsvæsenet, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

– Øget effektivitet er altså det eneste, der kan løse både de kortsigtede og langsigtede problemer i sundhedsvæsenet. Det ønsker regeringen helt klart ikke at sige direkte, da det ikke er et populært budskab blandt store grupper af ansatte i sundhedssektoren. Tilsvarende vil løsningerne på effektivitetsproblemerne også være upopulære blandt medarbejderne. Desuden vil det tage lang tid at implementere ændret organisering med videre, og resultaterne kommer først på længere sigt, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

– Nu har regeringen heldigvis et år til at overveje, hvordan de politiske implementeringsudfordringer skal håndteres, så sundhedsstrukturkommissionens forslag ikke får samme skæbne, som de to seneste forsøg på at lave en grundlæggende sundhedsreform, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.

Tusindvis af medarbejdere må bruge deres arbejdstid på indlæggelser, der kunne have været forebygget

0

Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.

Blærebetændelse, dehydrering, lungebetændelse og forstoppelse er nogle af de hyppigste årsager til såkaldte forebyggelige indlæggelser. Det er akutte indlæggelser af personer på 65 år eller mere, som mange gange kunne have været undgået. Hvis sygdommen var blevet håndteret i tide.

Alene sidste år forekom en forebyggelig indlæggelse 66.189 gange. En beregning fra Danske Regioner viser, at sidste års forebyggelige indlæggelser summede op til 2,2 milliarder kroner for regionerne.

– Det her viser med al tydelighed, at presset på hospitalerne og særligt akutmodtagelserne ville blive mindre, hvis mere sygdom blev forebygget. Kan vi bare forebygge halvdelen af de her indlæggelser, vil det gøre en stor forskel for hospitalerne. Jeg mener faktisk heller ikke, vi kan være det bekendt overfor de mennesker, der bliver indlagt akut, når det mange gange kunne have været undgået, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Bedre brug af medarbejdernes tid

Omregnet til arbejdstid svarer de 2,2 milliarder kroner, som forebyggelige indlæggelser sidste år kostede regionerne, til, at 4.400 fuldtidsansatte sygeplejersker har brugt al deres arbejdstid netop på indlæggelser, der mange gange kunne have været forebygget.

– Det er alment kendt, at vi på hospitalerne har udfordringer med at rekruttere alle de medarbejdere, vi har behov for. Og det er særligt sygeplejersker, vi mangler. Derfor har vi som arbejdsgiver også en helt særlig forpligtelse til at sørge for, at medarbejderne bruger deres tid på den mest meningsfulde måde, siger Anders Kühnau og fortsætter:

– Og indlæggelser, der kunne have været forebygget, er i mine øjne et rigtig godt eksempel på noget, vi burde bruge langt mindre arbejdstid på.

Regionerne understøtter det forebyggende arbejde

En af forklaringerne på, hvorfor så mange danskere over 64 år bliver akut syge af sygdomme, der kunne have været håndteret tidligt er, at der ikke er nationale kvalitetskrav til sundhedsbehandling i den kommunale del af sundhedsvæsenet, som vi kender det fra hospitalerne.

Samtidig spænder lovgivningen somme tider ben for at etablere et endnu tættere samarbejde om at løse opgaven mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, og derigennem sørge for, at kommunerne understøttes fagligt.

– Det er helt oplagt, at en sundhedskommission kigger på, hvordan lovgivningen nogle steder ikke er tidssvarende og bør opdateres med fokus på at dele data og drive ting i fællesskab. Rammerne for sundheds- og ældreområdet skal selvfølgelig give kommunerne de bedste muligheder for at løfte ældres sundhed, så ingen bliver akut syge, hvis det kan forebygges.

Regionerne gør allerede i dag meget for at forebygge indlæggelser i det primære sundhedsvæsen. Det handler blandt andet om 72-timers behandlingsansvar og forskellige ordninger med medarbejdere fra hospitalerne, der kører ud lokalt og behandler borgere i eget hjem.

– Vi stiller meget gerne kompetencer til rådighed for at hjælpe til med udfordringerne om de mange forebyggelige indlæggelser. Det gør vi i regionerne allerede på flere forskellige måder. Og jeg har en forventning om, at vi via klyngesamarbejdet i endnu højere grad fremover kan understøtte kommunerne i deres arbejde med forebyggelse, siger Anders Kühnau. 

Bankdata henter ny Vice President fra Legos IT-ledelse

0

Bankdatas nye Vice President bruger fritiden på rumteknologi og kvantecomputere. Nu får han ansvaret for driften af samfundskritiske banksystemer.

I denne måned overtager jellingboen Esben Viskum ansvaret for drift og support i Bankdata, som leverer finansielle it-systemer, der bruges af 1,6 millioner danskere. Esben Viskum kommer fra IT-ledelsen i Lego, hvor han havde en stilling som Vice President for Business Technology. I Bankdata får han titlen som Vice President for området IT Service Management, Support & Operations. Han overtager stillingen fra Hans Svendsen, som går på selvvalgt pension d. 9. maj 2023.

– Rollen er utrolig vigtig i Bankdata. Velkørende systemer er altafgørende for vores kunder, og derfor er jeg godt tilfreds med, at vi har landet en så tung profil til stillingen. Bankdata skal fortsat være en stærk teknologisk sparringspartner for vores kunder, og det vil Esben i høj grad bidrage til, siger Bo Florin, der er Senior Vice President for Operations, Security & Compliance i Bankdata.

– Der skal også lyde en stor tak til Hans Svendsen, som har valgt at gå på pension. Hans har ydet en enorm og værdsat indsats for Bankdata. Alene reduktionen i nedeminutter med mere end 40 % de seneste to år i træk taler for sig selv.

Leder med tech-forstandHos Lego har Esben Viskum været en del af IT-ledelsen gennem 12½ år, og han har bl.a. stået for at genopbygge fundamentet for en moderne IT-infrastruktur og driftsorganisation. Fx har Esben Viskum implementeret en infrastrukturplatform med et nyt datacenter og en global, standardiseret service desk. Før Lego var Esben 10 år hos AAK, senest som Group CIO.

– Jeg har et blødt hjerte for Lego, men tiden var inde til at begynde på et nyt arbejdseventyr. Bankdata var et af de steder, jeg havde sympati for. For det første er industrien gennemdigitaliseret. Banker hænger uløseligt sammen med den digitale platform, som samtidigt er et afgørende konkurrenceparameter. For det andet er banksektoren ikke for sjov. Den er kritisk for samfundet, og det gør det enormt spændende. I forlængelse af det er der et trusselsniveau, som udvikler sig konstant. Konflikter langt fra os kan ramme vores hverdag, siger Esben Viskum, Vice President for området IT Service Management, Support & Operations.

– For det tredje er forbrugerne af vores digitale produkter nådesløse. Vi skal levere kvalitet, der fungerer hele tiden. Derudover skal løsninger være relevante og innovative. Bankdata er med til at lave produkter, som kan få forbrugerne til at vælge bankerne til. Jeg tror på, at innovationstempoet vil stige fremover, og det vil jeg gerne være en del af.

Rumteknologi og kvantecomputereEsben Viskum har med andre ord en solid tech-baggrund, og når han i sin fritid ikke tilegner sig nye teknologiske færdigheder i sit hjemmelaboratorium eller i public cloud-infrastruktur, så læser han op på rumteknologi, energiproduktion og kvantefysik og -computere.

– Jeg er særlig interesseret i Apollo-missionerne, hvor de gik fra nul til månen på ti år. Selvfølgelig er den teknologiske side interessant, men det er den organisatoriske side også. De arbejdede relativt agilt og undgik, at missionen gik tabt i kompleksitet og bureaukrati.

– Derudover følger jeg meget med i, hvad der sker inden for kvanteteknologi. Det er en naturlig interesse – også qua mit arbejde. Det kommer helt klart til at flytte noget, men jeg tror, at vi i øjeblikket kraftigt overvurderer hvornår, og hvor stor effekt teknologien vil have, siger Esben Viskum, som er bosat i Jelling med sin hustru og deres to døtre.
Bankdata er en af Danmarks største it-virksomheder med ca. 900 medarbejdere og en omsætning på 1,7 mia. kroner. Bankdata har kontor i IT-byen i Aarhus samt Silkeborg og Fredericia. Bankdatas løsninger bruges hver dag af 1,6 mio. danskere og små 200.000 erhvervsdrivende. Bankdata er ejet af otte danske pengeinstitutter; Jyske Bank, Sydbank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Skjern Bank, Djurslands bank, Nordfyns Bank og Kreditbanken.

Ny analyse peger på udfordringer i psykologordningen

0

En ny analyse af psykologordningen viser stigende ventetider og et stigende antal konsultationer, til trods for at færre patienter behandles.

Ventetiden til psykologbehandling med offentligt tilskud er steget de senere år. Danske Regioner satte sig derfor i 2022 i spidsen for en analyse af psykologområdet, som Implement Consulting Group og VIVE i fællesskab har foretaget.

Analysen viser, at ventetiden til psykologbehandling er steget fra i gennemsnit 8-10 uger i 2017 til i gennemsnit 15-17 uger i 2021. Ventetiden på psykologhjælp er steget, selvom der er ubrugte midler inden for ordningens økonomiske ramme.

Analysen viser også, at der gennem de senere år gives flere konsultationer, men til færre patienter. Antallet af patienter er faldet fra over 80.000 i 2017 til godt 77.000 i 2021. Det til trods for at antallet af konsultationer er steget i samme periode.

Tallene understreger et behov for, at den nuværende psykologordning bliver forbedret. Det mener Danske Regioners formand, Anders Kühnau. Han glæder sig derfor over, at Danske Regioner sammen med Dansk Psykolog Forening netop har indgået en aftale, som løser nogle af de mest åbenlyse problemer i ordningen.

– Vi har reelle udfordringer i den måde, vi imødekommer behovet for hjælp til borgere med psykiske problemer. Derfor er jeg glad for, at vi har indgået en aftale, som griber fat i blandt andet udfordringerne med ventetid. Men der er stadig behov for at tænke nyt, hvis vi skal imødekomme det stigende behov for psykisk og mental hjælp. Derfor ser vi fra regionerne frem til at spille ind i det arbejde om psykologsystemet, som er beskrevet i regeringsgrundlaget, siger Anders Kühnau.

Regionerne vil komme med anbefalinger

Analysen peger i sine anbefalinger på en række mulige indsatser, som kan supplere de klassiske én-til-én konsultation med fysisk fremmøde. Det kan eksempelvis være mere hjælp til selvhjælp, oprettelse af virtuelle tilbud samt mere brug af gruppeforløb. Analysen peger desuden på, der er brug for bedre viden om effekten af de nuværende tilbud.

– Vi vil nu dykke ned i analysen og komme med regionernes anbefalinger til, hvordan vi kan udvikle psykologområdet fremadrettet. Vi skal finde en måde at sikre, at flere borgere får den hjælp, de har brug for ved psykiske problemer, siger Anders Kühnau.

LÆS MERE: Analyse af psykologordningen (regioner.dk)

FAKTA
Hvis en læge i almen praksis vurderer, at en patient har behov for psykologbehandling med tilskud hos en praktiserende psykolog, kan lægen henvise til psykologbehandling. Hos privatpraktiserende psykolog ydes et tilskud på 60 pct. af regningen for udvalgte grupper med henvisning fra egen læge, mens 100 pct. af psykologens honorar dækkes, hvis man er ml. 18 og 24 år og henvist med depression eller angst. Ud over dette kan voksne, børn og unge borgere henvende sig til en privatpraktiserende psykolog og få behandling for egen regning. Samtidig har flere og flere private sundhedsforsikringer, hvor der ofte også kræves lægehenvisning.

1 mio. kr. skal gøre Trekantområdets kommuner bedre til at skabe ungekultur

0
Sidste år kunne de besøgende ved Trekantområdets Festuge gå på opdagelse i oplevelsestunnelen lavet af unge design- og lyddesignerstuderende med støtte fra ungepuljen. Foto: Emil Lyngbo

Kulturkonsulenter og medarbejdere på kulturinstitutioner i de syv kommuner i Trekantområdet bliver i 2023 klogere på ungekultur – og hvordan man fremmer den.

Det bliver ét af resultaterne af, at den regionale kulturaftale mellem Kulturministeriet og Kulturregion Trekantområdet har sat 1 mio. kr. af til et akademi for ungekultur.

Et andet udkomme bliver kulturoplevelser for de unge, der forbruger kultur – og nyttige erfaringer for de unge, der skaber ungekulturoplevelser.

-Alle kommuner i Trekantområdet er optagede af, hvordan vi gør det attraktivt for unge at bo og uddanne sig i vores område. Derfor har vi valgt at sætte spot på ungekultur som en af vejene til at skabe oplevelser, udvikling og fællesskaber for unge, siger formand for Kulturregion Trekantområdet, Kjeld Thrane, der også er formand for udvalget for Kultur og Fritid i Haderslev Kommune.

Trekantområdets Akademi for Ungekultur er først og fremmest et tiltag, der gennem øget viden om udfordringer og muligheder på ungekulturområdet, og gennem erfaringer med prøvehandlinger, skal gøre kulturaktører og unge kulturskabere bedre til at lave kultur, der engagerer unge.

Ungdomsbureauet kortlægger ungekulturen

Til at gøre kommunernes kulturmedarbejdere klogere på ungekultur har Kulturregion Trekantområdet allieret sig med Ungdomsbureauet, der gennem interviews, workshops og observation skal kortlægge ungekulturen i Trekantområdet – og formidle fundene til kulturaktører og kulturskabere i Trekantområdet.

-Vi kommer til at kortlægge, hvad der især kendetegner ungdommens fællesskaber lokalt. Og vi ser frem til at undersøge og formidle de fund, der kommer ud af projektet, siger direktør i Ungdomsbureauet, Anna Asghari.

Pulje på 500.000 kr. åben nu

Som en del af Trekantområdets Akademi for Ungdomskultur er der afsat en pulje på 500.000 kr., der kan søges af både kommunale og frivillige kulturaktører og af kulturskabere.

Puljen støtter aktiviteter og prøvehandlinger, der styrker viden, netværk og oplevelser inden for ungdomskultur.

  • Det kan for eksempel være at samle unge kulturskabere fra Trekantområdet til fælles kompetenceudvikling og inspiration. Det kan være at afprøve nye metoder til at engagere de unge i lokale kulturfællesskaber. Det kan også være netværksmøder for fagprofessionelle på ungekulturområdet, siger kultur- og eventchef i Trekantområdet Danmark, Pernille Holmskov.

Puljen kan søges nu via Kulturregion Trekantområdets hjemmeside:

https://www.trekantomraadet.dk/samarbejder-initiativer/bosaetning-kultur-og-events/kulturregion-trekantomraadet

77-årig ramt af ildebefindende: Kørte ind i parkeret bil

0
KRIMI. Lørdag formiddag kort før klokken 11 gik det galt på Horsensvej ved Bredal i Vejle, da en personbil pludselig begyndte at slingre voldsomt. Vidner...

Grundforløb 2 på smedeuddannelsen åbner flere døre end nogensinde: »Det er aldrig spildt – tværtimod«

0
UDDANNELSE. Når man træder ind ad døren hos EUC Lillebælt i Erritsø, mødes man af en ganske særlig lyd. Her står tonerne fra værktøj...

Danskerne lever længere end nogensinde – især mændene overrasker

0
SAMFUND. Danskerne kan nu se frem til endnu flere lys i lagkagen. En ny opgørelse fra ATP viser nemlig, at den gennemsnitlige levetid for...

Fredericia blandt landets største sparere på ældrepleje – men bruger stadig næstflest i Trekantområdet

0
ÆLDRE. Fredericia Kommune har skåret markant i udgifterne til ældreplejen de seneste fem år, og kommunen ligger nu blandt de fem kommuner i landet,...

Varmt sommervejr vender tilbage – weekend med op til 27 grader i vente

0
VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer. Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen...

Ét år i Europa-Parlamentet: »Tempoet er højt, men der er stadig mere at kæmpe...

0
POLITIK. For nøjagtigt et år siden satte Niels Flemming Hansen for første gang sine ben i Europa-Parlamentet som nyvalgt medlem af den store konservative...