Holger Rune spillede søndag eftermiddag finale ved ATP-turneringen i Paris mod verdensetteren Novak Djokovic, der var udråbt som den store favorit, og så endda på Djokovic’ favoritunderlag.
Derfor var det heller ikke den store overraskelse, at Djokovic i første sæt ikke overlod noget til tilfældighederne. I sikker stil vandt han 6-3, men så vendte kampen på hovedet i andet sæt.
Holger Rune fik styr på sit spil, og fik breaket den serbiske favorit og kom foran med 3-0. Derefter var det en formsag for ham at vinde sættet med 6-3.
Tredje og sidste sæt blev en tæt affære. Novak Djokovic brød Holger Rune og kom foran 3-1, men den unge dansker fik kæmpet sig tilbage og udlignede til 3-3. Ved stillingen 5-5 lykkedes det Rune at bryde Djokovic, og efter en lang duel lykkedes det Holger Rune at serve sejren hjem og vinde sættet med 7-5.