Politiet fik en af de mere sjove anmeldelser fra en beboer i Korskærparken søndag morgen klokken 08.09. Beboeren ringede til politiet i håbet om, at de kunne hjælpe ham med at slippe af med en kvinde, der ikke ville forlade hans lejlighed.

– Den fredericianske mand oplyser, at han havde fundet en “hittedame”, der sad ved Korskærparken med sine kufferter og var ked af det. Derfor tog han hende med hjem til sin lejlighed i Korskærparken. Men nu kunne han ikke slippe af med hende, og ville derfor have politiet hjælp til at fjerne hende. Både manden og kvinden var særdeles beruset. Men vi aftalte med manden, at han gav kvinden lov til at sove hendes brandert ud, så kunne han smide hende ud bagefter. Det var så løsningen på det problem, oplyser kriminalassistent Lars Lindholm fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.