Fredericia er igen havnet på en bundplacering i Beskæftigelsesministeriet benchmark- undersøgelse er Fredericia placeret som nr. 94 ud af 98 kommuner i opgørelsen for 2020. Fredericia har med andre ord ikke rokket sig ud af flækken!

Af Fredericia Dagblad fremgår det den 8.juni 2021:

“Men i en ny benchmark-undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet ligger Fredericia i den tunge ende som nummer 94 af 98 kommuner i 2020.

Det er præcis samme placering som i november 2020, og den overrasker ikke social- og beskæftigelsesudvalgsformand Peder Tind (V).”

Hvis ikke det undrer beskæftigelsesudvalgsformanden, så burde det dog som minimum bekymre ham. Udvalgsformanden henviser i samme artikel til at Coronapandemien skal have påvirket Fredericias Jobcentres beskæftigelses indsats i særlig grad. 80 nye ændringer i Jobcentret skulle have været iværksat i nedlukningsperioden forklares det i artiklen i Fredericia Dagblad. Ærlig talt, det virker noget søgt! Der er de seneste år kommet adskillige nye virksomheder til Fredericia uden det ændret det mindste på beskæftigelsen.  Det er ubegribeligt og sørgeligt! SF finder det i særdeleshed bekymrende at Fredericia ender som nr. 97 ud af 98 kommuner i forhold til at få de mest udsatte borgere på kontanthjælp i job eller uddannelse. Det kunne i denne forbindelse være interessant at få oplyst hvor mange eller hvor få)ledige som er kommet i ustøttet beskæftigelse? At man skulle have planlagt 80 forandringer på Fredericia Jobcenter sat i værk et år før valget virker ligeledes besynderligt.

For SF er retten til et godt arbejdsliv en central værdi. Ulighederne i samfundet vokser markant, når ledigheden vokser. Det gælder både økonomisk, sundhedsmæssigt, socialt og trivselsmæssigt.

Fredericia er trods de nye virksomheder i byen stagneret beskæftigelsesmæssigt . SF vil arbejde for en aktiv arbejdsmarkedspolitik i Fredericia, der fremmer mulighederne for at tiltrække flere nye virksomheder til området, meget gerne inden for grøn energi og teknologi. En forudsætning for at dette kan løses er at vi sikrer arbejdskraft med de rette kvalifikationer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Connie Maybrith Jørgensen

Spidskandidat KV21 for SF

Havepladsvej 142, Fredericia

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer