Den 5. september er dagen, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, som de har ydet. Det blev i Fredericia markeret på rådhuspladsen, hvor borgmester Steen Wrist (A) talte til de mange fremmødte.

På en solbeskinnet middag blev flagdagen markeret i Fredericia. Klokken præcis 11:53 fløj to F16 fly over garnisonsbyen og det blev startskuddet til markeringen i Fredericia, der startede på rådhuspladsen, hvor Steen Wrist talte.

– Det glæder mig, at så mange har taget imod invitationen til i dag. Jeg håber, at vi sammen får nogle gode timer, hvor vi kan hædre og hylde de mange i Fredericia, der har været udsendt for Danmark. Netop for Danmark. Ikke for sig selv eller en kommune, men på vegne af et helt land er mænd og kvinder taget afsted for at hjælpe med at gøre en forskel i internationale sammenhænge. De, der tog afsted, bevægede sig ud af trygge og vante rammer for at yde en indsats for en større sammenhæng, sagde Steen Wrist.

(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)

Den nuværende situation i Afghanistan fik efterfølgende ord med på vejen af borgmesteren.

– I de sidste uger og dage har verden været vidne til en udvikling i et af de områder, der har været i centrum, når det gælder internationale opgaver, nemlig Afghanistan. En følelse af afmagt og meningsløshed har ramt mange, der måske synes, at ofrene og indsatsen derude har været forgæves. At tage ud for at skabe demokrati, ligeværd og værdighed mellem mennesker kan aldrig blive meningsløst. Heller ikke selvom tingene udvikler sig i den forkerte retning. Man vil altid have gjort en forskel for dem, man mødte og arbejdede for. Det vil aldrig blive meningsløst at arbejde for en bedre verden og slås mod de kræfter, der underkender og knægter mennesker i rædselsfulde og undertrykkende regimer. For os herhjemme, er det med både stolthed og ydmyghed, at vi i dag hædrer alle I, der tog afsted. Både til Afghanistan og til alle andre dele af verden, hvor der er og har været behov for hjælp og støtte, sagde Steen Wrist og fortsatte:

– I år er det 65 år siden, at Danmark sendte de første soldater til Gaza, som en fredsbevarende styrke. Fra indsatsen dengang til i dag går der et bånd, der er vævet af håbet om frihed, ønsket om fred og troen på muligheden for at udvikle bæredygtige samfund. Det bånd markerer vi også i dag. Jeg er stolt af, at vi i Fredericia har så godt et samarbejde om vores veteranindsats, tak til alle I organisationer og enkeltpersoner, der bidrager hertil, sagde Steen Wrist.

(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)

Efterfølgende blev der gået afmarch. Forrest gik 6. Juli Garden efterfulgt af Føringstøtteregimentet med fane, foreningsfaner, veteraner og pårørende, gæster og borgere. De gik via Rådhuspladsen hen til Jyllandsgade, Vendersgade, Danmarks og Gothersgade inden, at marchen drejede ind ved Tøjhuset.

Efterfølgende var der spisning i Tøjhuset for de inviterede, og klokken 13:45 talte oberst Henrik Graven til gæsterne.

Se her flere billeder:

(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)
(Foto: AVISEN – Thomas Max Lægaard)

Skriv en kommentar