Som museumsleder har han arbejdet på at skabe en helt ny mission for Fredericias historie, hvor fortidens fortællinger kommer til live.
– Det er så tydeligt at mærke denne DNA, når man bor i Fredericia. Det er en by og en befolkning, der er rundet af sin unikke historie. Der er et fællesskab på godt og ondt, og der er stærke følelser knyttet op på det, uanset om man er bevidst om det eller ej, siger Karsten.
Selvom mange primært tænker på 6. juli, Fredericia Vold eller Landsoldaten når de hører ordet historie sammen med navnet Fredericia, så ved historikeren og museumslederen at der er mange flere strenge at spille på, der er knap så synlige, eksempelvis historien om en arbejderby. For kun få årtier siden var Fredericia i stor stil præget af mere eller mindre tung industri med mange, mange arbejdere gennem 150 år. Dette skabte en identitet, som blandt andet kom til udtryk i et stærkt socialdemokratisk flertal i byrådet gennem næsten 100 år.
Men før dette var Fredericia også fortællingen om en religiøs fristad, der opstod i kongens by for at få byen til at blomstre. Det er tankevækkende, at man i 1600-tallet valgte at give nogle helt særlige rettigheder og privilegier til Fredericia. Det danske samfund i 1600-tallet var alt andet end frit. Det var strengt forbudt at tro på andet end det, som den danske konge troede på, fortæller Sørensen.
Som altid er han på linje med kollegaerne på Museerne i Fredericia, når man spørger om noget. Historikerne er fortællerglade, vidende og klar med endnu en detalje til historien:
– Ude i Europa var der mange andre religiøse måder at tro på. Kort tid efter at Fredericia var blevet grundlagt som en fæstningsby ville kongen gerne have byen til at blomstre. Det haltede det med af forskellige årsager, men et af løsningsforslagene blev den religiøse fristad. Her kunne andre trossamfund få lov til at slå sig ned og udleve deres tro. Det sker knap 200 år inden der kom religionsfrihed i Danmark med Grundloven, og det er stadig med til at definere den identitet, der findes i Fredericia.
Karsten Merrald Sørensen mener, at historien er overalt her i Fredericia, hvor den skaber et fællesskab. Ved at bruge historien kan man skabe nogle nye rum, hvor kultur og identitet træder ind og skaber et miljø, sigher han og uddyber:
– Vi ser det eksempelvis i Kanalbyen, der i disse år vokser frem som en ny del af byen med respekt for at den træder til, hvor der tidligere har fandtes andet. I stedet for at trække en markant streg i sandet har man valgt at respektere historiens betydning og lader den træde frem fysisk i navnene på alle gader, stræder og kanaler. Her opdager man både gamle bygninger som Toldboden og Stribbroen, et tidligere parkanlæg som Carolinelunden og på sigt også de produkter som blev sendt til og fra Fredericia Havn som Tobaksstræde og Kalkstræde. Dermed fastholder man den fælles fortid og DNA. Der er altså ikke tale om, at en by ikke må udvikle sig, da alt skal bevares for enhver pris. Sådan er det slet ikke. En by skal altid udvikle sig og bidrage til den fremtidige historie, men ved at respektere den historie, som man er rundet af, så sikrer man, at byens identitet og kultur ikke lider skade. Uden identitet og kultur ville man blot have en tom skal.
At Sørensen har visioner for udviklingen af fortællingen om Fredericia, lægger han ikke skjul på. Han mener, der fortsat er et stort og uforløst potentiale til at fortælle historien, og at man med de rigtige rammer også kan udfolde fortællingen om Fæstning Fredericia for rigtig mange mennesker.
– Det er en historie, som er helt unik for Fredericia med Fredericia Vold som det synlige bevis, og det er noget vi vil arbejde for fremover også, slår Sørensen fast.
