I en artikel på tv2fyn.dk kommer mediet med ukorrekte oplysninger om vaccinationen af ansatte den 31. december 2020. Der blev kaldt personale ind til at modtage overskudsvacciner, men det var aldrig meningen, at vaccinere alle plejehjemmets medarbejdere på én dag.

Det er ikke korrekt, at der ikke blev kaldt personale ind til at modtage overskudsvacciner, da Middelfart Kommune 31. december 2020 gennemførte de første vaccinationer i kommunen. På dagen blev der i flere omgange tilkaldt relevant frontpersonale fra forskellige dele af Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune.

Samtidig har det aldrig været meningen, at alt personale på et plejehjem (den aktuelle dag blandt andet Skovgade Plejehjem) skulle vaccineres på denne ene dag. Alligevel udlægger TV2 Fyn netop dét faktum som en nyhed, og giver derved indtrykket af, at Middelfart Kommune har misinformeret i sagen.

Men at vaccinere alt personale på et plejehjem på én dag ville medføre en risiko for, at personalet blev ramt af bivirkninger samtidig, hvilket ville sætte plejen af beboerne i risiko.

Det er uforståeligt, at TV2 Fyn udlægger den oplysning som en nyhed. Middelfart Kommune har flere gange oplyst, at det netop ikke var meningen at vaccinere alle ansatte på plejehjemmet på én gang.

Middelfart Kommune har løbende været i dialog med TV2 Fyn og oplyst om forløbet i forbindelse med vaccinationerne. Således også om denne del på den første vaccinationsdag.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer