Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3 år i 2024, en stigning på 1,5 år sammenlignet med 2008. Samtidig viser tallene, at de yngste mødre er blevet markant færre.
Flere venter med at få børn
Førstegangsfødende kvinder i Danmark er blevet ældre over de seneste årtier. I 2024 var mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder mellem 30 og 34 år, mens andelen i 2008 lå på 29 pct. Samtidig er antallet af yngre mødre også faldet. Kun 11 pct. af førstegangsfødende kvinder var under 25 år i 2024, et fald fra 21 pct. i 2008. For de helt unge mødre under 20 år er andelen nu under 1 pct. – en kraftig nedgang fra 3 pct. for 16 år siden.
Udviklingen gælder også fædrene. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre er steget fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024. Dermed fortsætter tendensen mod senere familiedannelse, hvor både mænd og kvinder venter længere med at få deres første barn.
Store geografiske forskelle
Gennemsnitsalderen varierer dog betydeligt fra kommune til kommune. I Tønder Kommune fødte kvinder i gennemsnit deres første barn som 27-årige, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm Kommuner lå på 32,3 år. I Københavns Kommune var gennemsnitsalderen 31,9 år.
I Trekantområdet – der dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund, Hedensted og Vejen – ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder generelt mellem 29,0 og 29,9 år. Dog skiller Vejen Kommune sig ud med en lidt lavere gennemsnitsalder på 27,0-28,9 år.
En tendens, der afspejler udviklingen
Flere faktorer kan spille ind på den stigende alder for førstegangsfødende. Længere uddannelsesforløb, økonomisk stabilitet og et skift i samfundets normer omkring familiedannelse kan alle være medvirkende.
Imens afspejler den nuværende tendens, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget de seneste år.
