Lørdagens døgnrapport blev leveret af vagtchef Steffen Wolff fra Sydøstjyllands Politi. Han kunne fortælle om flere anholdelser i politikredsen, en gerningsmand slap dog væk, da han havde hamret løs på en postkasse. Villaejeren forsøgte at holde ham, men politiet nåede ikke frem.

– Klokken 18.30 blev en 54-årig fødselar anholdt, da han havde valgt at bruge sin fødselsdag på at drikke lidt for meget og efterfølgende sætte sig ind bag et rat, fortæller Steffen Wolff og fortsætter:

– 20.17 må vi ud til færdselsuheld i krydset mellem Østerbrogade og Ørstedgade i Vejle. En mandlig bilist skal foretage et venstresving og i den forbindelse slingrer bilen og rammer en 56-årig mandlig cyklist. Bilisten bliver sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

-Klokken 21 må TrekantBrand kaldes til en skraldespandbrand i Vamdrup, Kolding Kommune. Skraldespanden er placeret på et offentligt kvindetoilet. Politiet vælger at gennemsøge stedet, og opdager, at brandstifteren også har forsøgt at sætte ild til en skraldespand på herretoilet, siger vagtchefen og spoler et par timer frem.

– Endnu en tur til Vejle, hvor der klokken 23.21 meldes om uro på Vejle Banegård. Det viser sig, at to 20-årige mænd fra Uldum laver ballade, uro og larm sammen med en vejlenser i samme aldersgruppe. De bliver anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. 39 minutter senere må vi standse endnu en spritbilist, denne gang på Søndergade i Egtved. Han bliver også anholdt og taget med til en blodprøve, siger Steffen Wolff og slutter i Fredericia.

-På Rubinvej i Fredericia har en villaejer været udsat for hærværk. Villaejeren overrasker gerningsmanden, da han er i færd med at hamre og banke løs på postkassen. Ejeren forsøgte at holde ham, men han når at slippe væk, inden politiet når frem. Han beskrives som 175 cm høj, spinkel og iført en sort jakke med hætte.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer