FC Fredericia tabte den første kamp i oprykningsspilet med 3-1. Det skete på hjemmebane, hvor Esbjerg sejrede i en kamp, der mest af alt vil blive husket for vejrforholdene, der bød på en meget kraftig vind og voldsom hagl.

Måneden siger april, men det var ikke til at se mandag eftermiddag. Det haglede og sneede på Monjasa Park, hvor FC Fredericia tog hul på oprykningsspillet efter en landsholdspause, som skulle have været benyttet til at få de skadede spillere retur. Det skete, da Oliver Sørensen igen var til rådighed, men til gengæld døjede Christian Tue og Nicolaj Ritter med mindre skader, og helt ude af truppen var Mathias Johannsen. Det betød, at FC Fredericia stillede alternativt op i defensiven.

Følgende 11 startede på banen:

Elias Olafsson
Mikkel Knudsen – Christian Ege Nielsen – Raphael Onyedika – Alexander Jensen
Andreas Oggesen – Oliver Sørensen
Kristian Kirkegaard – Dennis Høegh – Samson Iyede
Leonel Montano

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Allerede efter et par minutter var der gang i den. FC Fredericia fik et frispark i højre side, som Alexander Jensen smækkede ind til Christian Ege, der var helt fri midt for mål, men forsøget røg over mål og i stedet overtog Esbjerg momentum chancemæssigt. Efter 13 minutter lavede Oliver Sørensen en opspilsfejl og det gav en friløber til Joni Kauko, der scorede i den direkte duel mod Olafsson.

FC Fredericia lagde sig ikke ned. Særligt Samson Iyede kom med gode initiativer og var en konstant trussel med driblinger og løb i dybden. Centralt bød Oliver Sørensen sig også til, men det var Leonal Montano, der kom i fokus i det 33. minut. Angriberen tog et løb ind i feltet og fik bolden fra højre side. Angriberen tog bolden til sig og sparkede bolden i mål med det kolde højre ben.

Der fortsatte med at være chancer i begge ender. For Esbjerg forsøgte Jakob Ankersen sig med en halvflugter, men Elias Olafsson reddede forsøget, og i den anden trykkede Mikkel Knudsen af fra distancen, men forsøget blev snuppet af Mads Kikkenborg. Mere skete der ikke i den begivenhedsrige første halvleg, som dermed sluttede 1-1.

Fra anden halvlegs start skiftede FC Fredericia ud. Ind kom Nicolaj Ritter i stedet for Oliver Sørensen, og det betød, at FC Fredericia rokerede rundt. Alexander Jensen kom på højre back, og Knudsen rykkede ind i midterforsvaret og det frigjorde Raphael Onyedika til at komme op på midtbanen.

Men FC Fredericia kom ikke godt ud til anden halvleg. Esbjerg pressede hjemmeholdet i bund. Forsvaret stod lavt og det gav Esbjerg gode betingelser. Efter 57 minutter brød Esbjerg igennem på kanten, hvor Ritter tøvede. Jakob Ankersen havde taget et løb ind i feltet fra den modsatte side, hvor Alexander Jensen ikke havde taget løbet med ham. Ankersen kunne derfor helt umarkeret sparke bolden i mål til 2-1.

Efter en times spil skiftede FC Fredericia ud igen. Ud gik Dennis Høegh, der ikke havde gjort det store væsen af sig. Han blev erstattet af Christian Tue, som med sin målfarlighed skulle forsøge at vende slagets gang. Få minutter efter skød Jakob Ankersen på mål efter et hjørnespark, og returbolden havnede hos Yuriy Yakovenko, der sparkede bolden ind bag Elias Olafsson. Efterfølgende opstod der tvivl om linjedommeren havde vinket for offside, men efter dommer Sebastian Aagerup havde konfronteret med linjedommeren blev der dømt mål.

Kampen var efterfølgende uden de store begivenheder. Lige indtil kampens overtid, hvor FC Fredericia havde et par nærgående forsøg, skete der ikke det store, men ind kom bolden ikke og kampen endtederfor 3-1 til Esbjerg. Næste gang FC Fredericia skal i aktion er på lørdag mod Viborg.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

hans thomassen
hans thomassen
22:46 - 6. april 2021 22:46

Ja og Esbjerg vandt i uvejret.