FC Fredericia spiller søndag sæsonens første udebanekamp. Den finder sted på CM Arena i Nykøbing Falster klokken 15:00, hvor fredericianerne skal følge op på sejren mod Hobro i åbningskampen.

Den første kamp i sæsonen vandt FC Fredericia med 2-0, og nok så vigtigt, så fortsatte Samson Iyede de takter, som han har haft i hele opstarten med at være målfarlig. Samtidig fik FC Fredericia holdt nullet, selvom det var lige ved at gå galt til sidst, og det kan give et selvtillidsboost. Der er en tryghed ved at vide, at man “bare” skal score et mål, og så kan vinde en fodboldkamp, og det kan komme Michael Hansens tropper til gode.

I starten af opgøret mod Hobro så FC Fredericia usikre ud, men som kampen skred frem var nerverne smidt væk. Alle de nye spillere, der alle indtog centrale positioner på banen, gik ind og spillede som om de var en del af en sammentømret enhed, der har spillet sammen i længere tid.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet

Nykøbing Falster er nyoprykkede efter, at de rykkede ud af 1. division tilbage i 2020, men efter et år på i den tredje bedste række er de nu tilbage igen. De startede sæsonen ud med et nederlag til Lyngby, der regnes for en af oprykningskandidaterne, og det var derfor ikke en kamp, som Nykøbing kunne forventes at få point i.

Kigger man ned over Nykøbings hold er der flere velkendte spillere. I sommerpausen har de blandt andet hentet den tidligere FC Fredericia-spiller Mathias Johannsen, og ellers er målmanden Jannick Storch, midtbanespilleren Mahias Gehrt og angriberen Sebastian Koch spillere, som man skal have et vågent øje med.

I ugens løb har FC Fredericia fået en tilgang til deres trup, hvilket giver Michael Hansen yderligere kort at spille fra bænken, der ikke har været kendetegnende ved at have bredde i opstarten og den første turneringskamp. Derfor var det tiltrængt, da klubben præsenterede Oliver Olsen som ny spiller. Det forventes, at FC Fredericia vil hente yderligere 2-3 nye spillere, og det vil give klubben endnu bedre kort på hånden, når der skal skiftes ud. Mod Hobro var Hansen tvunget til at skifte Christian Tue og Kristian Kirkegaard på banen, selvom de ikke var på fuld kraft, og det kunne være undgået med mere bredde. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I forhold til kampen mod Hobro glider Tobias Anker ud af FC Fredericia-truppen, da han blev skadet i slutningen af kampen, hvor han vred om på anklen og blev hjulpet fra banen. Det betyder formentlig, at Christian Ege, Jeppe Gertsen og Erik Nissen igen kommer ud til at udgøre forsvarstrioen. 

Skriv en kommentar