Fredericia Håndboldklubs Kristian Stoklund er ikke på holdkortet til dagens opgør. Ifølge vores oplysninger kan Stoklund i værste fald være ude resten af sæsonen.

Uheldene vælter ned over FHK i øjeblikket. I optakten til dagens opgør fortalte FHK-træner Jesper Houmark, at norske Mishels Liaba er ude resten af sæsonen.

 Uanset om Liaba er med eller ej, så skal vi ud at levere en stor arbejdsindsats. Vi skal kunne sige til hinanden efter kampen, at vi har slåsset og kæmpet, alt hvad vi har lært, sagde Houmark.

Men FHK-træneren har endnu et problem at gruble over. Kristian Stoklund er ikke med til dagens opgør pga. en skade, og den holder ham ifølge vores oplysninger ude i længere tid, og i værste fald kan hans sæson være forbi. Det vil være en kæmpe bet for FHK, som i ligatruppen derfor kun har Rune Andersen og Nicolaj Nørager af højrehænder i bagkæden.

Fra FHK’s U19-hold træner Jonas Kruse, Malte Pedersen, Nicolaj Juhl Petersen, Malte Pedersen og Jonas Raundahl fast med, og indgår derfor i FHK’s coronatest-program og kan derfor deltage i træninger og kampe på lige vilkår med den øvrige del af ligatruppen. Til dagens opgør indgår Kruse, der primært spiller playmaker, i truppen sammen med højrebacken Nicolai Juhl Petersen.

Det er ikke den eneste ændring i FHK-truppen. Med på holdkortet er Mikkel Løvkvist, der har erstattet Jimmi Andersen.

Der er kampstart mellem Mors-Thy og FHK klokken 20:00.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer