Susanne Eilersen (O) mener, at det kom for vidt, da man ønskede at konstruere sig ud af habilitetsproblemstillingen for at imødekomme et politikerønske.

Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen glæder sig over, at der kan sættes et punktum i Ejbysagen, og hun håber, at alle har lært af sagen.

Susanne Eilersen (tv). Arkivfoto: AVISEN

– Det er godt, at vi nu endelig har fået en afgørelse, så vi kan forholde os til den kommunalt. Det kommer til at kræve nogle medarbejdertimer, når vi skal gennemgå 300 sager, men, at vi nu endelig kan få sat et punktum for denne sag, så vi får ro i det politiske arbejde i kommunen, glæder mig, siger Susanne Eilersen, der aldrig var i tvivl om Lars Ejby Pedersens inhabilitet:

– Jeg har faktisk aldrig selv været i tvivl om, at han var inhabil, også selvom jeg ikke er jurist. Det duer ikke at få lavet sådanne aftaler i en organisation, og sammensætning et politisk liv skal kunne være indenfor rammerne af lovgivningen af demokratiet og en kommunal fuldmagt. Det var det den ikke her. Organisationen skal ikke bygges op på særaftaler for at være lovmedholdeligt, mener DF’eren.

Stod det til Susanne Eilersen skulle man aldrig have indgået en særaftale.

– I dette tilfælde viser det sig også, at aftalen ikke er lovmedholdeligt, men har ikke kendt til aftalen. Den kom først frem efter, vi havde sendt kommunaldirektøren (Den tidligere kommunaldirektør, Annemarie Schou Zacho-Broe red. blev bortvist) hjem, hvilket indikerer, at man godt har vidst, at den lå på kanten, ellers ville man have præsenteret den for et økonomiudvalg, siger Eilersen, der er rystet over den viden, man fik om sagen:

– Jeg er rystet over, at en kommunaldirektør og juristerne kunne lave sådan en aftale, men endnu mere rystet over, at man ikke synes, at man skulle informere byrådet om denne afgørelse, også set i lyset af, at jeg mener, at koncernmodellen, som et enigt byråd vedtog kort tid før aftalens indgåelse, var ændret, uden at vi vedtog den igen, sådan en aftale skulle have været med inde igen, idet den ellers ikke ville holde, siger Susanne Eilersen.

Fremadrettet mener viceborgmesteren også, at hvis man har en ægtefælle i et offentligt topjob og selv stiller op i politik, så må man tænke sig om en ekstra gang.

– Man bliver nødt til at gøre op med sig selv, som ægtepar, at der er nogle ting, der ikke kan lade sig gøre. Så må ægtefællen søge job i en anden kommune, eller man må indgå i byrådet på en anderledes måde. Det skal ikke være lovgivningen, der skal tilpasse sig et ægtepar, men omvendt, så det matcher lokaldemokratiet, siger hun og uddyber:

– Hvis vi fremadrettet har ledende embedsmænd, der har en ægtefælle, der bliver kommunalpolitiker, så vil man stille en masse spørgsmål til organisering. Det må dog være noget, som et ægtepar kan løse internt først. Kommunaldirektøren skulle have fortalt ægteparret, at begge dele ikke kan lade sig gøre. Længere er den ikke.

Susanne Eilersen havde regnet med præcis den afgørelse, der kom og nu håber hun, at der ikke sker noget lignende igen.

– Jeg er ikke chokeret over afgørelsen, det stiller Fredericia i et dårligt lys endnu engang, og jeg håber fremadrettet, at man undgår lignende eksempler. Jeg går ud fra, at forvaltningen fremadrettet lever op til den gældende lovgivning og fremlægger problemstillinger for byrådet, slutter Susanne Eilersen.