Et flertal af partier er sammen med regeringen blevet enige om, at stalking skal nu være strafbart med op til tre års fængsel. Ofrene får også ret til en bistandsadvokat, og stalkerne får bedre afgang til behandling.
Endelig, lyder det fra SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der i foråret fremsat forslag om netop en egentlig kriminalisering af stalking i straffeloven. I dag kan man alene give et tilhold. Hun fremlagde sit første forslag om det i 2009.
-Jeg har kæmpet for en kriminalisering af stalking i 12 år under skiftende regeringer. Det er en landvinding for ofrene, at vi nu kan fremlægge en aftale, hvor vi sikrer, at der kan gribes ind tidligere, hvor ofrene får ret til en bistandsadvokat og hvor vi kan sikre behandling til stalkerne, så vi undergår det næste offer, siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen.
Seks ud af 14 punkter i udspillet kan henføres til SF’s forslag fra 2020.
Op mod 100.000 danskere har indenfor det sidste år følt sig udsat for stalking. SF ønsker at give ofrene en retssikkerhed som de ikke har haft før.
-Mange danskere går måske og tror, at stalking allerede er strafbart. I dag findes der da også polititilhold, men når der alligevel findes eksempler, hvor tilholdet bliver overtrådt over 3000 gange, betyder det, at den gældende lovgivning er værdiløs. Derfor er kriminaliseringen vigtig, så vi kan gribe ind overfor det traume, stalking medfører og stoppe den tidligere, forklarer Karina Lorentzen.
Esbjerg-modellen udbredes – nyt projekt i Sydøstjyllands politi
Stalking kan i de grovere tilfælde betyde at offeret går psykisk ned. Derfor er Karina Lorentzen glad for, at man tager Esbjerg-modellen i brug i Sydøstjyllands Politikreds og afprøver flere elementer der. Modellen sikrer et bedre samarbejde mellem politi og kommune, og i beslutningsforslaget fra 2020 pegede hun på, at Esbjerg-modellen skal udbredes.
– Ofre for stalking bliver alt for ofte en socialsag. Det kan være svært at holde på sit job og i det hele taget hænge sammen som menneske, når stalkeren kontakter ens kolleger, venner og familie. Derfor er jeg glad for, at Esbjerg-modellen udbredes til endnu en politikreds, men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, alle politikredse skulle have den. Med den undgår vi, at ofrene falder ned mellem to stole, forklarer hun.
Esbjerg-modellen er et samarbejde mellem kommune og politi, da disse parter ofte involveres i stalking-sager. Nogle gange møder kommunen offeret først, fx fordi børnene er i mistrivsel på grund af stalking af moderen. Andre gange opdager politiet den og får brug for at hjælpe offeret til en indsats i kommunen – eller gerningsmanden til hjælp og psykologisk behandling for at holde op.
– Sydøstjyllands Politi er den rette politikreds til at udvide Esbjerg-modellen i. Jeg har tidligere aflagt dem besøg for at høre om, hvordan de har forbedret tilgangen til stalking med en hurtigere, bedre og mere offerorienteret indsats gennem uddannelse af medarbejdere på alle niveauer. Det kunne andre lære meget af, siger hun.
Forslaget indeholder da også styrket behandlingstilbud til stalkingudøvere, da psykologisk behandling er afgørende for stoppe fremtidig stalking. Det viser erfaringen fra Dansk Stalking Center, som både hjælper stalkingofre og stalkingudøvere. Fremover udvides kapaciteten fra 25 til 120 årlige behandlingsforløb.
-Det er afgørende, at vi udbyder psykologisk behandling af stalkingudøvere. Det er en indsats, vi ved virker ret godt i forhold til mange udøvere, og det er afgørende at vi gør mere for at hjælpe stalkeren ud af sit mønster for at hjælpe offeret, siger hun.
