Havet er et af jordens største CO2-lagre. Det store blå har allerede optaget omkring en fjerdedel af den CO2, vi har udledt siden 1980, og havets ålegræsbede regnes for at være blandt de mest effektive naturtyper, når det kommer til lagring af CO2.

Men i stedet for at passe på havnaturen og dermed naturens eget kulstoflager, har vi i årtier gennemtrawlet havbunden og forurenet havet omkring os. Det har været en katastrofe for havnaturen og havbundens generelle tilstand, og dermed også havets evne til at lagre CO2.

Derfor bør politikerne på Christiansborg tænke havbeskyttelse med i klimaløsningerne, mener Danmarks Naturfredningsforening.

– Vi er ved at ødelægge et af vores vigtigste og ikke mindst naturlige virkemidler i kampen mod klimaforandringerne. Det er jo helt absurd, og politikerne er derfor nødt til at begynde at tænke beskyttelsen af havet med i klimaindsatsen. Med en effektiv beskyttelse af vores havområder vil vi altså ikke kun komme den hårdt trængte havnatur til undsætning, men også tage et vigtigt skridt i klimakampen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kæmpe potentiale i naturbaserede løsninger
Utallige rapporter og studier har igennem årene sat fokus på havets evne til at lagre CO2 samt menneskets negative indvirkning på netop denne evne.

Ifølge et studie udgivet i Nature tidligere i år leder fiskeri med bundslæbende redskaber for eksempel til en betydelig udledning af den CO2, der er lagret i havbunden. I Danmark bliver omkring 80 procent af havbunden forstyrret af bundslæbende redskaber hvert år, viser en opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra 2013.

Flere studier har også fastslået ålegræssets effektive evne til både at binde og lagre kulstof og kvælstof. I et helt nyt studie estimerer forskere fra blandt andet Syddansk Universitet (SDU), at der frigives mere end 220 tons CO2, hvad der svarer til 17 gennemsnitsdanskeres årlige CO2-aftryk, hver gang man mister 1 hektar ålegræsbed. I Danmark har vi mistet omkring 6.000 km2 siden år 1900.

I sidste uge præsenterede FN’s Klimapanel, IPCC, sin sjette klimarapport, og en af konklusionerne var, at der er en lineær sammenhæng mellem udledningen af CO2 til atmosfæren og jordens opvarmning. Det vil sige, at alt hvad vi foretager os nu, betyder noget. Hvert enkelt ålegræsbed tæller.

Danskerne hopper i havet for bedre havbeskyttelse
Danmarks Naturfredningsforening arbejder bl.a. for, at mindst 30 procent af Danmarks hav bliver beskyttet mod skadelig menneskelig aktivitet, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber, og at mindst en tredjedel heraf – altså 10 procent – udlægges til urørt hav. Herudover efterlyser Danmarks Naturfredningsforening en ambitiøs plan for reduktion af udledning af næringsstoffer fra land.

For at sætte fokus på netop behovet for bedre havbeskyttelse vil danskere i hele landet hoppe i havet i dag. Det vil de som led i begivenheden ”Hop i havet”, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.

Med næsten 100 lokale events forventes flere tusind borgere at deltage i det fælles spring i bølgen blå. Det er lokale foreninger og privatpersoner, der arrangerer de mange events rundtom i landet – heriblandt sejlere, roere, vinterbadere, udspringere, søspejdere, naturister og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger

Læs mere om begivenheden og se en oversigt over de lokale events på www.hopihavet.dk.

Skriv en kommentar