En 23-årig cykelrytter slap lørdag klokken 11.54 heldigt fra en ulykke på Højgårdsvej i Vejle, hvor han påkørte en bil. Det skete, da cykelrytteren mistede herredømmet over sin cykel på Højgårdsvej i en skarp kurve, hvor han vælter og glider hen af vejen. Der rammer han fronten på en modkørende bilist.

– Den 23-årig cykelrytter fra Gentofte slap med overfladiske skrammer fra sammenstødet. Bilisten, som var en 30-årig mand fra Vejle, fik lidt skader på fronten af sin bil, oplyser vagtchef Svend Petersen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.