Mandag formiddag startede retssagen mod folketingsmedlemmet, Morten Messerschmidt, der er anklaget for både dokumentfalsk og misbrug af EU-midler. Udfaldet af retsagen definerer ikke bare stemmeslugeren, Messerschmidts fremtid, men også partiets.
Det er i en retssal i Lyngby, at Messerschmidt skal forholde sig til anklagerne, der strækker sig helt tilbage til 2015.
En sag, der kan blive definerende for hans fremtid i dansk politik, da en frifindelse vil gøre ham til en oplagt arvtager efter Kristian Thulesen Dahl, mens en dom vil rejse spørgsmål om hans troværdighed og position i partiet, han elsker.
Udfaldet er ikke kun afgørende for Morten Messerschmidt i almindelighed, det er også afgørende for Dansk Folkeparti i særdeleshed. Sidste år blev han udpeget som partiets næstformand, men en potentiel fængselsdom vil ændre på hierarkiet i partiet, og det har formandsskabet i partiet, der blev stiftet i 1995 luret.
Han er anklaget for at have misbrugt EU-midler igennem en partisammenslutning af EU-kritiske parlamentsmedlemmer, som gik under navnet ’’Meld’’. På det tidspunkt sad den anklagede politiker i Europa-Parlamentet efter et historisk valg, hvor han blev den absolut største stemmesluger i dansk politiks historie med 465.758 i 2014. Han gik forbi tidligere statsministre; Schülter og Nyrup Rasmussen på topscorelisten. Problemet for Messerschmidt er, at han angiveligt, gennem Meld, havde fået bevilliget 98.325 støttekroner til afholdelse af en EU-konference i Skagen. Det er dog ikke et arrangement, der blev afholdt ifølge anklagemyndigheden, og i stedet afholdt partiet sommergruppemøde samme sted med en helt anden dagsorden end den, Messerschmidt havde sendt til EU.
Derudover er han anklaget for dokumentfalsk, hvor Meld også er inkluderet. Sagen blev først til en realitet, da daværende medlem af Europa-Parlamentet, Rikke Karlsson, sendte et skriv ud, hvor hun gjorde det klart, at hun meldte sig ud af partiet. Hun hævdede, at hun var blevet om at skrive under på nogle arrangementer, som hun slet ikke kendte til.
Derefter startede anklagerne imod DF-medlemmet, Morten Messerschmidt, hvor partiet betalte 1,6 millioner tilbage til EU, og i samme ombæring trak den karismatiske politiker sig fra samarbejdet i Europa-Parlamentet.
Til retssagen ønskede Morten Messerschmidts forsvarer ikke, at journalister måtte liveopdaterer fra retten, hvilket allerede fik første tophistorie idet, Dansk Folkeparti havde et stort ønske om, at rigsretssagen mod Inger Støjberg, skulle rulle på åbne skærme over hele landet.
Den populære politiker har vist i retsalens første dage, at han kender til faget i retten, da han er uddannet cand. jur. fra Københavs Universet. Det har været tydeligt, at han ikke har glemt faget, fordi han var både knivskarp, og han havde ikke problemer med at bære alle de grimasser, som en dygtig advokat vil gøre. Det er dog ikke sikkert, at det er nok til at redde ham. Han har allerede erkendt at have underskrevet flere dokumenter, uden at han har været nede i alle detaljer.
AVISENs chefredaktør, Andreas Dyhrberg Andreassen, ser det som skæbnesvanger tid for både Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti:
– Han kom tilbage i dansk politik med et bærende ønske om at påvirke den politiske diskurs i Danmark. Måske kedede EU ham også. Han trives med undtagelse af et par shitstorm bedst med et stort mediefokus. Fremtiden så derfor lovende ud. I takt med, at Dansk Folkeparti oplevede tilbagegang, har den ellers sejrssikre Thulesen Dahl har været en presset formand, hvor den altid skarpe i replikken, Messerschmidt, har lignet svaret på partiets problemer. Hvilket stemmerne i baglandet også bekræftede flere gange over for medierne, siger chefredaktøren og uddyber:
– Han har styrket sin egen position, og græsrødderne i partiet har været klar til skifte den nuværende formand ud med Messerschmidt, som altid er velforberedt, veltalende og klar på en rask diskussion. En ting er sikkert, Dansk Folkeparti står i en situation, hvor udfaldet af Messerschmidt-sagen bliver altafgørende for deres stjernefrøs fremtid, men også for partiet.
