Rigsrevisionen kritiserer Miljøministeriets og Forsvarsministeriets håndtering af PFAS i perioden 2007-2021. Miljøminister Magnus Heunicke betegner kritikken som “dybt alvorlig” og igangsætter et tværgående servicetjek af administrationen af PFAS.
Rigsrevisionens beretning indeholder kritik af Miljøstyrelsens sagsbehandling vedrørende import af affald med PFOS, manglende overvågning af PFAS-udledning fra affaldsdepoter og utilstrækkelig overvågning af PFAS-forurening i spildevand, overfladevand og drikkevand.
Som reaktion på beretningen igangsætter Heunicke et tværgående servicetjek af relevante miljømyndigheders håndtering af PFAS og har inviteret kommunerne til et møde for at sikre opmærksomhed på tilsynspligten med vandselskaberne.
– Rigsrevisionen retter en meget klar kritik mod myndighedernes håndtering af PFAS i en 14-årig periode fra 2007 til 2021. Den kritik tager jeg meget alvorligt. Det er grundlæggende vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse forurening med PFAS. Derfor viser beretningen også, hvor vigtigt det er, at vi har sat gang i at få ryddet op.
Magnus Heunicke, miljøminister.
Der er allerede skruet op for tilsynet med forbudte PFAS-stoffer, og der arbejdes på obligatoriske grænseværdier for PFAS i spildevandsslam. Desuden er der indført øgede krav til test og grænseværdier for PFAS i drikkevand. Danmark arbejder sammen med fire andre EU-lande for et omfattende PFAS-forbud i hele EU og vil senere i år præsentere en national handleplan mod PFAS-forurening.
– Vi skal være helt sikre på, at vi har fået rettet op på alle de fejl i myndighedernes håndtering af PFAS, som Rigsrevisionen har påpeget. Derfor igangsætter vi nu et tværgående servicetjek af de relevante miljømyndigheder, der har med PFAS at gøre, siger ministeren.
Endelig er der indført øgede krav til test og grænseværdier for PFAS i drikkevand, og senere i år stilles der krav om test for yderligere 10 PFAS-stoffer i drikkevand.
– Vi er i gang og har strammet op på en hel masse af de punkter, hvor Rigsrevisionen kritiserer at indsatsen har været utilfredsstillende i perioden 2007 til 2021. Vi tester i dag meget mere, mange flere steder og for flere PFAS-stoffer. Danskerne skal kunne føle sig trygge ved, at myndighederne har fuldt fokus på PFAS-udfordringen, siger miljøminister Magnus Heunicke.
– Det er kommunerne, der er ansvarlige for, at vandselskaberne tester og indberetter resultater af test, så eventuel forurening opdages. Derfor har jeg inviteret kommunerne til et møde for at sikre, at de har fokus på, at de har pligt til at føre tilsyn med vandselskaberne og sørge for, at de måler og indberetter til kommunerne, så vi kan opdage, hvis der er forurening, siger miljøministeren.
Derudover er myndighederne i gang med at føre tilsyn med og undersøge PFAS’ udbredelse i en række produkter, samt i jord og vand. Indsatserne giver samlet bedre muligheder for at opspore potentielle kilder til PFAS-forekomster samt afværge og inddæmme PFAS i miljøet. Dansk handlingsplan mod PFAS og forbud i EU Regeringens indsats mod PFAS stopper ikke her. Ud over den igangværende indsats arbejder Danmark sammen med fire andre EU-lande for et omfattende forbud i hele EU mod anvendelse af PFAS. Danmark går foran med et forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser. Og senere i år kommer regeringen med en samlet national handleplan mod PFAS-forurening. Helt overordnet går vi efter et forbud mod PFAS i hele EU.
– Vi skal have lukket for PFAS ved kilden. Men denne rapport er også et vigtigt argument for, at vi har brug for en national handlingsplan, som skal afværge, inddæmme og oprense PFAS-orurening. Vi skal gå grundigt til værks, så vi for alvor bliver rustet til at bekæmpe PFAS, siger miljøminister Magnus Heunicke.
PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer, som begyndte at blive brugt i 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende. PFAS anvendes i for eksempel imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler og maling.
