Politiet blev mandag morgen klokken 06.40 tilkaldt til et færdselsuheld på Indre Ringvej ved Stoustrup. En mandlig cyklist på 23 år var blevet ramt af en bilist i rundkørslen.

– Bilisten, som er en 65-årig kvinde, overser cyklisten i rundkørslen, der bliver ramt. Cyklisten blev kørt en tur på skadestuen, men slap fra ulykken med hudafskrabninger, oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

(Arkivfoto)