Jeg indrømmer gerne, at jeg var noget forudindtaget efter at have set AySay’s YouTube og læst lidt baggrund om dem, men jeg og AVISEN tager gerne en udfordring op og vi dækker jo hovedsagelig ”up-coming” og lokale kunstnere og så var der et eller andet i deres videoer, der sagde, det kunne blive godt.
Heldigvis dristede jeg mig i Tøjhuset og blev mere end positivt overrasket. Fire unge talenter, ja fem for deres lydmand skal ikke glemmes, der blæste kulturelle fordomme et langt stykke og via deres store musikalitet fik demonstreret, at selv om man ikke forstår et pip af teksten, så kan gode melodier og vokalføring få selv en gammel stivnakke, som denne anmelder til at sidde uroligt på stolen og rocke med. Det blev en musikalsk spændende aften, hvor 1001 og en nats musik blev blandet med indie, club og en snert af Grønlands trommedans.
AySay viste denne onsdag aften i Tøjhuset, at musik ikke kender grænser, sprogligt som kulturelt. Budskabet kom klart ud i form af musik, bevægelser og spændende publikumsinvolvering med vokale løjer.
Luna Bülow Ersahin, der er frontfigur i AySay førte med sin kraftige og meget store spændvidde i vokalen, den aarhusianske kvartet med egen lydmand godt igennem flere af deres numre fra det brede repertoire de efter hånden har opbygget.
Hele orkesteret består af: Luna Bülow Ersahin: Vocals, Saz, Synth, Pandeiro, Aske Døssing Bendixen: SPDS, Darbuka, Bendir, Percussion, Carl West Hosbond: Electric guitar og Jens Mikkel Madsen: Bass.
En beskrivelse af AySay’s musik er svært, men en nordiske råvare tilsat et mellemøstlig krydderi kan være en ledetråd. Beaten var nordisk, tonerne var mellemøstlige med en snert af Egypten og Lilleasien. AySay bruge lidt trick til at fylde deres musikalske lydpalette, da der både via ”pads” på trommer og den enkeltstående synthesizer jævnligt blev tilført ”beats” og lyde som gav en dejlig bredde.
De var dog alle suveræne med deres effekter og brug af samme, Carl på guitar var ofte en tur på knæ for manuelt at styre effekt pedalerne, og han gjorde det rigtig godt. På trommerne, der hovedsagelig blev spillet, men whiskers var der ekstra bund i stortrommen som i de perioder, hvor Jens slap bassen for at spille på Synth gav en form for basgang og det var tydelig stortrommen var stemt i mod basguitaren, jeg bliver i hvert fald overrasket, hvis det var en tilfældighed.
Lunas vokal havde usædvanlig stor spændvidde og deres medbragte lydmand havde styr på de effekter, der var tilsat hendes vokal.
Og navnet AySay? Hvad er det? Det kunne Luna svarer på, det er et ordspil: ”I say”. Ay betyder måne på tyrkisk og mit navn er Luna og derfor et ordspil om, hvad månen siger og om hvad Luna siger. Hmmm tør månen tale Luna imod?
Luna udtaler, hun skriver teksterne til musikken og de fælles sammensætter melodierne og udvikler det lydbillede, der skal bruges, det blev dog nævnt under koncerten, at de havde været i Tyrkiet og få inspiration igennem lokal folkemusik. Deres koncept er simpelt nok siger hun, de prøver at bygge en bro imellem Anatolien og Skandinavien, hvordan det lige kan være simpelt ved denne anmelder ikke? De gør det blandt andet ved at bruge tyrkisk / kurdiske instrumenter baseret på folkemusikken derfra, dette blandes med vestlige instrumenter og den elektronisk klub scene der findes, derved opstår deres lyd og ideer.
Lunas hovedinstrument er en Saz (7 strenget) som hun bruger både med og uden effekter, hun spiller både unison med Carl og solo. Denne anmelder må indrømme, at Carls Fender Telecaster uanset, hvilke effekter han brugte passede rigtig godt sammen med Lunas Saz lyd. Luna er ikke bare Saz-spiller, hun er en dygtig Saz-spiller, havde mange solo og understøttede hele musikbredden rigtig flot. Samen skabte de to det førende lydbillede som rytmegruppen bakkede fantastisk op.
Lunas hemmelige våben er Zilget, der er et skinger kurdisk råb, som udtrykker følelserne hos de kvindelige dansere i Lilleasien. Noget hun prøvede at lære publikum, det lykkedes måske med de tilstedeværende damer, herrerne var vist på herrens mark, de lød lidt rusten inklusiv undertegnede.
Fremtiden, en ny CD kuöy er på trapperne, men udgives først næste efterår, nu efter deres Danmarks turne skal AySay på turne i udlandet herunder Tyskland, Frankrig og Holland står for, derefter en lang efterårs turne i Danmark igen. Lad os håbe de kigger forbi Fredericia igen.
Denne aften var de desværre få fremmødte tilskuer vidne til to ting, Lunas fantastiske evne til at kommunikere med publikum og bandet internt. At musik kan kommunikere på tværs af sprog og kultur. Denne anmelder forstod ikke et kvæk af teksten heller ikke det, der var på dansk, da det blev sunget med mellemøstligt tonefald og forblev derfor noget uforståeligt, men jeg nød det uanset.
AySay startede i det beskedne, derefter på Roskildes Rising-scenen, hvor deres mellemøstlige guitarriffs blandet med Lunas Saz blev præsenteret for et større publikum. Siden er det gået slag i slag, om det når til himlen ved denne anmelder ikke, med trods en på papiret snæver målgruppe var vi denne aften vidne til en tværkulturel folkefest, at se publikum klappe i takt over en Saz-solo og noget Zilget, samt give et stående bifald vidner om det kan være langtidsholdbart.
Om AySay er musik, der skal danses til, ved jeg ikke, Luna havde flotte danseindslag (moves) inde i numrene, for vi lettere blegfede kræver det nok at lyden kan mærkes i kroppen og et par læskedrikke er kommet indenbords.
En god lydmand sikrede oplevelsen for alle, de hurtige og de glemte, kommer AySay ikke under. Kommer de forbi Fredericia igen, sidder denne anmelder igen og lytter.
Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.
