Den 18. december vender de kendte Åh abe-sange tilbage for en stund, når thansen ARENA danner rammen om et par gode musikalske timer.

Det er manden bag de populære koncerter i 1990erne, Mek Pek, der de sidste 30 år har opbygget et solidt image som alle børnenes ven. Med en udsædvanlig energi, humor og oprigtig glæde underholder han børn, deres forældre og alle andre barnlige sjæle.

Mek Pek synger, joker i børnehøjde, trutter i trompeten og spiller gulvbas. Energien og humoren er i top og sangene kender alle. Med sig har han trommeslageren Jesper Berg og Guitaristen Mads Fogt.

– I flere år har vores børnekoncert- og foredragsgængere spurgt om vi ikke kunne lave et arrangement op til julen, men så kom coronaen i vejen, men nu er det endelig lykkedes, og det er fantastisk, siger Maj-Britt Andreassen fra LECTURE.

Billetter kan købes her