Politiet var i gang med en helt almindelig patrulje i går i Fredericia midtby, da en 51-årig mand skabte uro omkring Irish Pub i Prinsessegade. Han blev anholdt på stedet, da han slog en betjent.

– I krydset mellem Sjællandsgade og Prinsessegade, klokken 01.50, bliver politiet opmærksomme på en opfarende og højlydt mand. Han begynder at titulere patruljen grimt. Det viser sig samtidig, at han er blevet bortvist fra stedet, hvilket han ikke vil acceptere. Han bliver truende i sin adfærd, og da politiet vil tage ham væk fra stedet, vælger han at slå en betjent med en knytnæve i ansigtet, hvorfor han bliver sigtet for vold mod tjenestemand. Manden bliver anholdt på stedet. Der er tale om en 51-årig mand fra Erritsø i Fredericia, oplyser vagtchef Jørn Bystrup.

Betjenten har det efter omstændingerne okay, han er ikke kommet til fysisk til skade.

– Han har det godt efter omstændighederne, men han får selvfølgelig et knytnæveslag i hovedet, slutter Jørn Bystrup.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.